- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
60

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Draaben, saa faldt de ned mellem de lange Græsstraa, og der
blev en Latter og Støj af de andre Smaapuslinger. Det var
uhyre morsomt! De sang, og Johannes kendte ganske
tydeligt alle de smukke Viser, han havde lært som lille Dreng.
Store, brogede Edderkopper, med Sølvkroner paa Hovedet,
maatte fra den ene Hæk til den anden spinde lange
Hængebroer og Paladser, der, da den fine Dug faldt paa, saa ud
som skinnende Glas i det klare Maaneskin. Saaledes varede
det ved, lige til Solen stod op. De smaa Alfer krøb da ind i
Blomsterknopperne, og Vinden tog i deres Broer og Slotte,
der da fløj hen i Luften som store Spindelvæv.

Johannes var nu kommen ud af Skoven, da en stærk
Mandsstemme raabte bag ved ham: »Holla, Kammerat! hvorhen
gælder Rejsen?«

»Ud i den vide Verden!« sagde Johannes. »Jeg har
hverken Fader eller Moder, er en fattig Knøs, men Vor Herre
hjælper mig nok!«

»Jeg vil ogsaa ud i den vide Verden!« sagde den fremmede
Mand. »Skal vi to gøre Følgeskab?«

»Ja nok!« sagde Johannes, og saa fulgtes de ad. De
kom snart til at holde meget af hinanden, for de vare gode
Mennesker begge to. Men Johannes mærkede nok, at den
fremmede var meget klogere end han, han havde været næsten
hele Verden rundt og vidste at fortælle om alt det mulige,
der er til.

Solen var allerede højt oppe, da de satte sig under et
stort Træ for at spise deres Frokost; i det samme kom der
en gammel Kone. Oh, hun var saa gammel og gik ganske
krum, støttede sig paa en Krykkestok og havde paa sin Ryg
et Knippe Brænde, som hun havde samlet i Skoven. Hendes
Forklæde var hæftet op, og Johannes saa, at tre store Ris
af Bregner og Pilekviste ståk ud fra det. Idet hun var
ganske nær ved dem, gled hendes ene Fod, hun faldt om og
gav et højt Skrig, for hun havde brækket sit Ben, den stakkels
gamle Kone.

Johannes vilde straks, at de skulde bære hende hjem,
hvor hun boede, men den fremmede lukkede sin Vadsæk op,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free