- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
64

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»To saa dejlige Vinger,« sagde Rejsekammeraten, »saa
hvide og store, som de, Fuglen har, ere Penge værd, dem vil
jeg tage med mig! kan du nu se, at det var godt, jeg fik en
Sabel!« og saa hug han med eet Slag begge Vingerne af den
døde Svane, dem vilde han beholde.

De rejste nu mange, mange Mile frem over Bjergene, til
de til sidst foran sig saa en stor Stad med over hundrede
Taarne, der skinnede som Sølv i Solskinnet; midt i Byen var
et prægtigt Marmorslot, tækket med det røde Guld, og her
boede Kongen.

Johannes og Rejsekammeraten vilde ikke straks gaa ind
i Byen, men bleve i Værtshuset udenfor, at de kunde pynte
sig, thi de vilde se pæne ud, naar de kom paa Gaden. Værten
fortalte dem, at Kongen var saadan en god Mand, der aldrig
gjorde noget Menneske noget, hverken det ene eller det andet,
men at hans Datter, ja, Gud bevare os! det var en slem
Prinsesse. Dejlighed havde hun nok af, ingen kunde være
saa smuk og indtagende som hun, men hvad hjalp det, hun
var en slem, ond Heks, der var Skyld i, at saa mange dejlige
Prinser havde mistet deres Liv. — Alle Mennesker havde hun
givet Lov at fri til hende; enhver kunde komme, enten han
var en Prins eller en Stodder, det kunde være lige eet og det
samme; han skulde bare gætte tre Ting, hun spurgte ham
om; kunde han det, saa vilde hun gifte sig med ham, og
han skulde være Konge over det hele Land, naar hendes
Fader døde; men kunde han ikke gætte de tre Ting, saa lod
hun ham hænge eller halshugge, saa slem og ond var den
dejlige Prinsesse. Hendes Fader, den gamle Konge, var saa
bedrøvet derover, men han kunde ikke forbyde hende at være
saa ond, for han havde een Gang sagt, han vilde aldrig have
det mindste at gøre med hendes Kærester, hun kunde selv
gøre, ligesom hun vilde. Hver Gang der kom en Prins og
skulde gætte for at faa Prinsessen, saa kunde han ikke komme
ud af det, og saa blev han hængt eller halshugget; de havde
jo varet ham i Tide, han kunde lade være at fri. Den gamle
Konge var saa bedrøvet over al den Sorg og Elendighed, at
han en hel Dag om Aaret laa paa Knæ, med alle sine Soldater,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free