- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
72

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og vilde ikke sige et eneste Ord. Nu kom det an paa, om
Johannes
kunde gætte den tredie Gang. Gik det godt,
skulde han jo have den dejlige Prinsesse og arve det hele
Kongerige, naar den gamle Konge døde; gættede han galt, saa
skulde han miste sit Liv, og Trolden vilde spise hans smukke
blaa Øjne.

Aftenen før gik Johannes tidlig i sin Seng, læste sin
Aftenbøn og sov saa ganske roligt; men Rejsekammeraten
spændte Vingerne paa sin Ryg, bandt Sablen ved sin Side og
tog alle tre Ris med sig og fløj saa til Slottet.

Det var ganske bælgmørk Nat, det stormede, saa Tagstenene
fløj af Husene, og Træerne inde i Haven, hvor Benradene
hang, svajede ligesom Siv, naar det blæste; det lynede
hvert Øjeblik, og Tordenen rullede, ligesom om det kun var
et eneste Skrald, der varede hele Natten. Nu slog Vinduet
op, og Prinsessen fløj ud; hun var saa bleg som en død,
men hun lo ad det onde Vejr, syntes, det var ikke stærkt
nok, hendes hvide Kaabe hvirvlede rundt i Luften ligesom et
stort Skibssejl, men Rejsekammeraten piskede hende saadan
med sine tre Ris, saa Blodet dryppede ned paa Jorden, og
hun til sidst næppe kunde flyve længer. Endelig kom hun
da ud til Bjerget.

»Det hagler og stormer,« sagde hun; »aldrig har jeg været
ude i saadant et Vejr.«

»Man kan ogsaa faa for meget af det gode,« sagde Trolden.
Nu fortalte hun ham, at Johannes ogsaa havde gættet rigtigt
anden Gang; gjorde han nu det samme i Morgen, da havde
han vundet, og hun kunde aldrig mere komme ud til ham i
Bjerget, skulde aldrig kunne gøre saadanne Troldkunster som
før; derfor var hun ganske bedrøvet.

»Han skal ikke kunne gætte,« sagde Trolden, »jeg skal
nok finde paa noget, han aldrig har tænkt paa! eller ogsaa
maa han være en større Troldmand end jeg. Men nu ville
vi være lystige!« og saa tog han Prinsessen i begge Hænder,
og de dansede rundt med alle de smaa Nisser og Lygtemænd,
der vare i Stuen; de røde Edderkopper sprang lige saa lystigt
op og ned ad Væggen, det saa ud, som Ildblomsterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free