- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
73

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gnistrede. Uglen slog paa Tromme, Faarekyllingerne peb, og
de sorte Græshopper blæste paa Mundharpe. Det var et
lystigt Bal! —

Da de nu havde danset længe nok, maatte Prinsessen
hjem, for ellers kunde hun blive savnet paa Slottet; Trolden
sagde, han nok vilde følge hende, saa vare de dog saa længe
sammen endnu.

De fløj da af Sted i det onde Vejr, og Rejsekammeraten
sled sine tre Ris op paa deres Rygstykker; aldrig havde
Trolden været ude i saadant et Hagelvejr. Uden for Slottet
sagde han Farvel til Prinsessen og hviskede i det samme til
hende: »Tænk paa mit Hoved,« men Rejsekammeraten hørte
det nok, og lige i det Øjeblik Prinsessen smuttede igennem
Vinduet ind i sit Sovekammer, og Trolden vilde vende om
igen, greb han ham i hans lange, sorte Skæg og hug med
Sablen hans ækle Troldhoved af lige ved Skuldrene, saa
Trolden ikke engang fik det selv at se; Kroppen kastede han
ud i Søen til Fiskene, men Hovedet dykkede han kun ned i
Vandet og bandt det saa ind i sit Silkelommetørklæde, tog
det med hjem i Værtshuset og lagde sig til at sove.

Næste Morgen gav han Johannes Lommetørklædet, men
sagde, han ikke maatte løse det op, før Prinsessen spurgte,
hvad det var, hun havde tænkt paa.

Der var saa mange Mennesker i den store Sal paa Slottet,
at de stod op paa hverandre ligesom Radiser, der ere bundne
i et Knippe. Raadet sad i deres Stole med de bløde Hovedpuder,
og den gamle Konge havde ny Klæder paa, Guldkronen
og Scepteret var poleret, det saa stadseligt ud; men Prinsessen
var ganske bleg og havde en kulsort Kjole paa, ligesom hun
skulde til Begravelse.

»Hvad har jeg tænkt paa?« sagde hun til Johannes, og
straks løste han Lommetørklædet op og blev selv ganske
forskrækket, da han saa det fæle Troldhoved. Det gøs i alle
Mennesker, for det var forskrækkeligt at se, men Prinsessen
sad ligesom et Stenbillede og kunde ikke sige et eneste Ord;
til sidst rejste hun sig op og gav Johannes Haanden, for
han havde jo gættet rigtigt; hun saa hverken paa den ene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free