- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
78

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget af de smaa Havprinsesser, hendes Sønnedøtre. De vare
seks dejlige Børn, men den yngste var den smukkeste af dem
alle sammen, hendes Hud var saa klar og skær som et
Rosenblad, hendes Øjne saa blaa som den dybeste Sø, men ligesom
alle de andre havde hun ingen Fødder, Kroppen endte i en
Fiskehale.

Hele den lange Dag kunde de lege nede i Slottet, i de
store Sale, hvor levende Blomster vokste ud af Væggene. De
store Ravvinduer bleve lukkede op, og saa svømmede Fiskene
ind til dem, ligesom hos os Svalerne flyve ind, naar vi lukke
op, men Fiskene svømmede lige hen til de smaa Prinsesser,
spiste af deres Haand og lod sig klappe.

Uden for Slottet var en stor Have med ildrøde og mørkeblaa
Træer, Frugterne straalede som Guld, og Blomsterne
som en brændende Ild, idet de altid bevægede Stilk og Blade.
Jorden selv var det fineste Sand, men blaat, som Svovllue.
Over det hele dernede laa et forunderligt blaat Skær; man
skulde snarere tro, at man stod højt oppe i Luften og kun
saa Himmel over og under sig, end at man var paa Havets
Bund. I Blikstille kunde man øjne Solen, den syntes en
Purpurblomst, fra hvis Bæger det hele Lys udstrømmede.

Hver af de smaa Prinsesser havde sin lille Plet i Haven,
hvor hun kunde grave og plante, som hun selv vilde; een gav
sin Blomsterplet Skikkelse af en Hvalfisk, en anden syntes
bedre om, at hendes lignede en lille Havfrue, men den yngste
gjorde sin ganske rund ligesom Solen og havde kun Blomster,
der skinnede røde som den. Hun var et underligt Barn, stille
og eftertænksom, og naar de andre Søstre pyntede op med de
forunderligste Ting, de havde faaet fra strandede Skibe, vilde
hun kun, foruden de rosenrøde Blomster, som lignede Solen
der højt oppe, have en smuk Marmorstøtte, en dejlig Dreng var
det, hugget ud af den hvide, klare Sten og ved Stranding
kommen ned paa Havbunden. Hun plantede ved Støtten en
rosenrød Grædepil, den vokste herligt og hang med sine friske
Grene ud over den, ned mod den blaa Sandbund, hvor Skyggen
viste sig violet og var i Bevægelse ligesom Grenene; det saa
ud, som om Top og Rødder legede at kysse hinanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free