Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Naar I fylde eders femten Aar,« sagde Bedstemoderen,
»saa skulle I faa Lov til at dykke op af Havet, sidde i
Maaneskin paa Klipperne og se de store Skibe, som sejle
forbi, Skove og Byer skulle I se!«
I Aaret, som kom, var den ene af Søstrene femten Aar,
men de andre, — ja den ene var et Aar yngre end den anden,
den yngste af dem havde altsaa endnu hele fem Aar, før hun
turde komme op fra Havets Bund og se, hvorledes det saa
ud hos os. Men den ene lovede den anden at fortælle, hvad
hun havde set og fundet dejligst den første Dag; thi deres
Bedstemoder fortalte dem ikke nok, der var saa meget, de
maatte have Besked om.
Ingen var saa længselsfuld som den yngste, just hun, som
havde længst Tid at vente, og som var saa stille og
tankefuld. Mangen Nat stod hun ved det aabne Vindue og saa
op igennem det mørkeblaa Vand, hvor Fiskene slog med
deres Finner og Hale. Maane og Stjerner kunde hun se,
rigtignok skinnede de ganske blege, men gennem Vandet saa
de meget større ud end for vore Øjne; gled der da ligesom
en sort Sky hen under dem, da vidste hun, at det enten var
en Hvalfisk, som svømmede over hende, eller ogsaa et Skib
med mange Mennesker; de tænkte vist ikke paa, at en dejlig
lille Havfrue stod nedenfor og rakte sine hvide Hænder op
imod Kølen.
Nu var da den ældste Prinsesse femten Aar og turde stige
op over Havfladen.
Da hun kom tilbage, havde hun hundrede Ting at fortælle,
men det dejligste, sagde hun, var at ligge i Maaneskin paa
en Sandbanke i den rolige Sø og se tæt ved Kysten den store
Stad, hvor Lysene blinkede ligesom hundrede Stjerner, høre
Musikken og den Larm og Støj af Vogne og Mennesker, se
de mange Kirketaarne og Spir og høre, hvor Klokkerne
ringede; just fordi hun ikke kunde komme derop, længtes
hun allermest efter alt dette.
Oh! hvor hørte ikke den yngste Søster efter, og naar hun
siden om Aftenen stod ved det aabne Vindue og saa op
igennem det mørkeblaa Vand, tænkte hun paa den store Stad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
