- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
85

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Søen, glemte rent, at de kunde have knust hende, hun
dykkede dybt under Vandet og steg igen højt op imellem
Bølgerne og kom saa til sidst hen til den unge Prins, som
næsten ikke kunde svømme længer i den stormende Sø, hans
Arme og Ben begyndte at blive matte, de smukke Øjne
lukkede sig, han havde maattet dø, var ikke den lille Havfrue
kommen til. Hun holdt hans Hoved op over Vandet og lod
saa Bølgerne drive hende med ham, hvorhen de vilde.

I Morgenstunden var det onde Vejr forbi; af Skibet var
ikke en Spaan at se, Solen steg saa rød og skinnende op af
Vandet, det var, ligesom om Prinsens Kinder fik Liv derved,
men Øjnene bleve lukkede; Havfruen kyssede hans høje,
smukke Pande og strøg hans vaade Haar tilbage; hun syntes,
han lignede Marmorstøtten nede i hendes lille Have, hun
kyssede ham igen og ønskede, at han dog maatte leve.

Nu saa hun foran sig det faste Land, høje, blaa Bjerge,
paa hvis Top den hvide Sne skinnede, som var del Svaner,
der laa; nede ved Kysten vare dejlige grønne Skove, og foran
laa en Kirke eller et Kloster, det vidste hun ikke ret, men
en Bygning var det. Citron- og Appelsintræer vokste der i
Haven, og foran Porten stod høje Palmetræer. Søen gjorde
her en lille Bugt, der var blikstille, men meget dyb, lige
hen til Klippen, hvor det hvide, fine Sand var skyllet op;
her svømmede hun hen med den smukke Prins, lagde ham
i Sandet, men sørgede især for, at Hovedet laa højt i det
varme Solskin.

Nu ringede Klokkerne i den store, hvide Bygning, og der
kom mange unge Piger igennem Haven. Da svømmede den
lille Havfrue længer ud bag nogle høje Stene, som ragede
op af Vandet, lagde Søskum paa sit Haar og sit Bryst, saa
ingen kunde se hendes lille Ansigt, og da passede hun paa,
hvem der kom til den stakkels Prins.

Det varede ikke længe, før en ung Pige kom derhen, hun
syntes at blive ganske forskrækket, men kun et Øjeblik, saa
hentede hun flere Mennesker, og Havfruen saa, at Prinsen
fik Liv, og at han smilte til dem alle rundt omkring, men
ud til hende smilte han ikke, han vidste jo ikke heller, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free