- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
86

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun havde reddet ham; hun følte sig saa bedrøvet, og da
han blev ført ind i den store Bygning, dykkede hun
sorrigfuld ned i Vandet og søgte hjem til sin Faders Slot.

Altid havde hun været stille og tankefuld, men nu blev
hun det meget mere. Søstrene spurgte hende, hvad hun
havde set den første Gang deroppe, men hun fortalte ikke
noget.

Mangen Aften og Morgen steg hun op der, hvor hun
havde forladt Prinsen. Hun saa, hvor Havens Frugter
modnedes og bleve afplukkede, hun saa, hvor Sneen smeltede
paa de høje Bjerge, men Prinsen saa hun ikke, og derfor
vendte hun altid endnu mere bedrøvet hjem. Der var det
hendes eneste Trøst at sidde i den lille Have og slynge sine
Arme om den smukke Marmorstøtte, som lignede Prinsen,
men sine Blomster passede hun ikke, de vokste, som i et
Vildnis, ud over Gangene og flettede deres lange Stilke og
Blade ind i Træernes Grene, saa der var ganske dunkelt.

Til sidst kunde hun ikke længer holde det ud, men sagde
det til een af sine Søstre, og saa fik straks alle de andre det
at vide, men heller ingen flere end de og et Par andre
Havfruer, som ikke sagde det uden til deres nærmeste Veninder.
Een af dem vidste Besked, hvem Prinsen var, hun havde
ogsaa set Stadsen paa Skibet, vidste, hvorfra han var, og
hvor hans Kongerige laa.

»Kom, lille Søster!« sagde de andre Prinsesser, og med
Armene om hinandens Skuldre steg de i en lang Række op
af Havet foran, hvor de vidste, Prinsens Slot laa.

Dette var opført af en lysegul glinsende Stenart, med
store Marmortrapper, een gik lige ned i Havet. Prægtige
forgyldte Kupler hævede sig over Taget, og mellem Søjlerne,
som gik rundt om hele Bygningen, stod Marmorbilleder, der
saa ud som levende. Gennem det klare Glas i de høje
Vinduer saa man ind i de prægtige Sale, hvor kostelige
Silkegardiner og Tæpper vare ophængte, og alle Væggene prydede
med store Malerier, som det ret var en Fornøjelse at se paa.
Midt i den største Sal plaskede et stort Springvand,
Straalerne stod højt op mod Glaskuplen i Loftet, hvor igennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free