- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
95

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sang bag de friske Blade. Hun klatrede med Prinsen op paa
de høje Bjerge, og skønt hendes fine Fødder blødte, saa de
andre kunde se det, lo hun dog deraf og fulgte ham, til de
saa Skyerne sejle nede under sig, som var det en Flok Fugle,
der drog til fremmede Lande.

Hjemme paa Prinsens Slot, naar om Natten de andre sov,
gik hun ud paa den brede Marmortrappe, og det kølede
hendes brændende Fødder at staa i det kolde Søvand, og da
tænkte hun paa dem dernede i Dybet.

Een Nat kom hendes Søstre Arm i Arm, de sang saa
sorrigfuldt, idet de svømmede over Vandet, og hun vinkede ad
dem, og de kendte hende og fortalte, hvor bedrøvet hun havde
gjort dem alle sammen. Hver Nat besøgte de hende siden, og
een Nat saa hun, langt ude, den gamle Bedstemoder, som i
mange Aar ikke havde været over Havet, og Havkongen med
sin Krone paa Hovedet; de strakte Hænderne hen mod hende,
men vovede sig ikke saa nær Landet som Søstrene.

Dag for Dag blev hun Prinsen kærere, han holdt af hende,
som man kan holde af et godt, kært Barn, men at gøre hende
til sin Dronning faldt ham slet ikke ind, og hans Kone
maatte hun blive, ellers fik hun ingen udødelig Sjæl, men
vilde paa hans Bryllupsmorgen blive Skum paa Søen.

»Holder du ikke mest af mig blandt dem alle sammen?«
syntes den lille Havfrues Øjne at sige, naar han tog hende
i sine Arme og kyssede hendes smukke Pande.

»Jo, du er mig kærest,« sagde Prinsen, »thi du har det
bedste Hjerte af dem alle, du er mig mest hengiven, og du
ligner en ung Pige, jeg engang saa, men vistnok aldrig mere
finder. Jeg var paa et Skib, som strandede, Bølgerne drev
mig i Land ved et helligt Tempel, hvor flere unge Piger
gjorde Tjeneste, den yngste der fandt mig ved Strandbredden
og reddede mit Liv, jeg saa hende kun to Gange; hun var
den eneste, jeg kunde elske i denne Verden, men du ligner
hende, du næsten fortrænger hendes Billede i min Sjæl; hun
hører det hellige Tempel til, og derfor har den gode Lykke
sendt mig dig, aldrig ville vi skilles!« — »Ak, han veed ikke,
at jeg har reddet hans Liv!« tænkte den lille Havfrue, »jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free