Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bar ham over Søen hen til Skoven, hvor Templet staar, jeg
sad bag Skummet og saa efter, om ingen Mennesker vilde
komme. Jeg saa den smukke Pige, som han holder mere af
end mig!« og Havfruen sukkede dybt, græde kunde hun ikke.
»Pigen hører det hellige Tempel til, har han sagt, hun
kommer aldrig ud i Verden, de mødes ikke mere, jeg er hos
ham, ser ham hver Dag, jeg vil pleje ham, elske ham, ofre
ham mit Liv!«
Men nu skal Prinsen giftes og have Nabokongens dejlige
Datter, fortalte man, derfor er det, at han udruster saa
prægtigt et Skib. Prinsen rejser for at se Nabokongens Lande,
hedder det nok, men det er for at se Nabokongens Datter,
et stort Følge skal han have med; men den lille Havfrue
rystede med Hovedet og lo; hun kendte Prinsens Tanker
meget bedre end alle de andre. »Jeg maa rejse!« havde han
sagt til hende, »jeg maa se den smukke Prinsesse, mine
Forældre forlange det, men tvinge mig til at føre hende her
hjem som min Brud, ville de ikke; jeg kan ikke elske hende!
hun ligner ikke den smukke Pige i Templet, som du ligner;
skulde jeg engang vælge en Brud, saa blev det snarere dig,
mit stumme Hittebarn med de talende Øjne!« og han
kyssede hendes røde Mund, legede med hendes lange Haar og
lagde sit Hoved ved hendes Hjerte, saa det drømte om
Menneskelykke og en udødelig Sjæl.
»Du er dog ikke bange for Havet, mit stumme Barn!«
sagde han, da de stod paa det prægtige Skib, som skulde
føre ham til Nabokongens Lande; og han fortalte hende om
Storm og Havblik, om sælsomme Fisk i Dybet, og hvad
Dykkeren der havde set, og hun smilte ved hans Fortælling,
hun vidste jo bedre end nogen anden Besked om Havets
Bund.
I den maaneklare Nat, naar de alle sov, paa Styrmanden
nær, som stod ved Roret, sad hun ved Rælingen af Skibet
og stirrede ned igennem det klare Vand, og hun syntes at
se sin Faders Slot; øverst deroppe stod den gamle
Bedstemoder med Sølvkronen paa Hovedet og stirrede op igennem
de stride Strømme mod Skibets Køl. Da kom hendes Søstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
