Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Det var jo nogle dejlige Klæder,« tænkte Kejseren; »ved
at have dem paa, kunde jeg komme efter, hvilke Mænd i
mit Rige der ikke due til det Embede, de have; jeg kan
kende de kloge fra de dumme, ja det Tøj maa straks væves
til mig!« og han gav de to Bedragere mange Penge paa
Haanden, for at de skulde begynde paa deres Arbejde.
De satte ogsaa to Væverstole op, lod, som om de arbejdede,
men de havde ikke det mindste paa Væven. Rask væk
forlangte de den fineste Silke og det prægtigste Guld; det
puttede de i deres egen Pose og arbejdede med de tomme
Væve, og det til langt ud paa Natten.
»Nu gad jeg dog nok vide, hvor vidt de ere med Tøjet!«
tænkte Kejseren, men han var ordentlig lidt underlig om
Hjertet ved at tænke paa, at den, som var dum eller slet
passede til sit Embede, ikke kunde se det; nu troede han
nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men
han vilde dog sende nogen først for at se, hvorledes det stod
sig. Alle Mennesker i hele Byen vidste, hvilken forunderlig
Kraft Tøjet havde, og alle vare begærlige efter at se, hvor
daarlig eller dum hans Nabo var.
»Jeg vil sende min gamle, ærlige Minister hen til Væverne!«
tænkte Kejseren, »han kan bedst se, hvorledes Tøjet
tager sig ud, for han har Forstand, og ingen passer sit
Embede bedre end han!« —
Nu gik den gamle, skikkelige Minister ind i Salen, hvor
de to Bedragere sad og arbejdede med de tomme Væve. »Gud
bevar’ os!« tænkte den gamle Minister og spilede Øjnene op,
»jeg kan jo ikke se noget!« Men det sagde han ikke.
Begge Bedragerne bad ham være saa god at træde nærmere
og spurgte, om det ikke var et smukt Mønster og
dejlige Farver. Saa pegede de paa den tomme Væv, og den
stakkels gamle Minister blev ved at spile Øjnene op, men
han kunde ikke se noget, for der var ingenting. »Herre Gud!«
tænkte han, »skulde jeg være dum? Det har jeg aldrig troet,
og det maa ingen Mennesker vide! skulde jeg ikke due til
mit Embede? Nej, det gaar ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke
kan se Tøjet!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
