- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
111

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Armbøsser. Den fornemste i Toget var en gejstlig Mand.
Forbavset spurgte Justitsraaden, hvad dette havde at betyde,
og hvo denne Mand var.

»Det er Sjællands Biskop!« svarede man.

»Herre Gud, hvad gaar der af Bispen?« sukkede
Justitsraaden og rystede med Hovedet, Bispen kunde det dog
umuligt være. Grundende herover og uden at se til højre eller
venstre gik Justitsraaden gennem Østergade og over
Højbroplads. Broen til Slotspladsen var ikke at finde, han
skimtede en sid Aabred og stødte endelig her paa to Karle, der
laa med en Baad.

»Vil Herren sættes over paa Holmen?« spurgte de.

»Over paa Holmen?« sagde Justitsraaden, der jo ikke
vidste, i hvilken Tidsalder han vandrede, »jeg vil ud paa
Christianshavn i lille Torvegade!«

Karlene saa paa ham.

»Sig mig bare, hvor Broen er!« sagde han. »Det er
skændigt, her ingen Lygter ere tændte, og saa er det et Søle,
som om man gik i en Mose!«

Jo længer han talte med Baadsmændene, desto
uforstaaeligere bleve de ham.

»Jeg forstaar ikke jeres Bornholmsk!« sagde han til sidst
vred og vendte dem Ryggen. Broen kunde han ikke finde;
Rækværk var der heller ikke. »Det er en Skandale, som her
ser ud!« sagde han. Aldrig havde han fundet sin
Tidsalder elendigere end denne Aften. »Jeg tror, jeg vil tage en
Droske!« tænkte han, men hvor vare Droskerne? Ingen var
at se. »Jeg faar gaa tilbage til Kongens Nytorv, der holde
vel Vogne, ellers kommer jeg nok aldrig ud paa
Christianshavn!«

Nu gik han da til Østergade, og var næsten igennem
den, idet Maanen kom frem.

»Herre Gud, hvad er det for et Stillads, de har stillet
op!« sagde han ved at se Østerport, som paa den Tid havde
Plads for Enden af Østergade.

Endelig fandt han da en Laage, og gennem denne kom han
ud paa vort Nytorv, men det var en stor Enggrund; enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free