Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buske struttede frem, og tværs over Engen gik en bred
Kanal eller Strøm. Nogle usle Træboder for de hallandske
Skippere, efter hvilke Stedet havde Navnet Hallandsaas, laa
paa den modsatte Bred.
»Enten ser jeg Fata Morgana, som man kalder det, eller
jeg er fuld!« jamrede Justitsraaden. »Hvad er dog dette!
hvad er dog dette!«
Han vendte om igen i den faste Tro, at han var syg;
idet han kom ind i Gaden, saa han lidt nøjere paa Husene,
de fleste vare Bindingsværk, og mange havde kun Straatag.
»Nej, jeg er slet ikke vel!« sukkede han, »og jeg drak dog
kun eet Glas Punch; men jeg kan ikke taale det! og det var
ogsaa inderlig galt at give os Punch og varm Laks; det skal
jeg ogsaa sige Agentinden! Skulde jeg gaa tilbage igen og
lade dem vide, hvorledes jeg har det? men det er saa flovt!
og mon de ere oppe endnu!«
Han søgte efter Gaarden, men den var ikke til at finde.
»Det er dog forfærdeligt! jeg kan ikke kende Østergade
igen! ikke een Butik er der! gamle, elendige Rønner ser jeg,
som om jeg var i Roskilde eller Ringsted! Ak, jeg er syg!
det kan ikke hjælpe at genere sig! Men hvor i Verden er
dog Agentens Gaard? Den er ikke sig selv mere! men
derinde ere dog Folk oppe; ak! jeg er ganske vist syg!«
Nu stødte han paa en halvaaben Dør, hvor Lyset faldt
ud igennem Sprækken. Det var et af den Tids Herbergersteder,
en Art Ølhus. Stuen havde Udseende af de holstenske
Diler; en Del Godtfolk, bestaaende af Skippere, kjøbenhavnske
Borgere og et Par lærde sad her i dyb Diskurs ved deres
Krus og gav kun liden Agt paa ham, som traadte ind.
»Om Forladelse!« sagde Justitsraaden til Værtinden, som
kom hen imod ham, »jeg har faaet saa inderlig ondt! vil
De ikke skaffe mig en Droske ud til Christianshavn!«
Konen saa paa ham og rystede med Hovedet; derpaa
tiltalte hun ham i det tyske Sprog. Justitsraaden antog, at
hun ikke kunde den danske Tunge, og fremførte derfor sit
Ønske paa Tysk; dette tilligemed hans Dragt bestyrkede
Konen i, at han var en Udlænding; at han befandt sig ilde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
