- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
115

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det alt for galt, saa talte Baccalaureus Latin, idet han saa
troede bedre at blive forstaaet, men det hjalp dog ikke.

»Hvorledes er det med Dem?« spurgte Værtinden og trak
Justitsraaden i Ærmet; nu kom hans Besindelse tilbage, for,
imedens han talte, havde han rent glemt alt, hvad der var
gaaet forud.

»Herre Gud, hvor er jeg!« sagde han og svimlede ved at
betænke det.

»Claret ville vi drikke! Mjød og Bremer Øl,« raabte en af
Gæsterne, »og I skal drikke med!«

To Piger kom ind, den ene havde to Kulører i Huen.
De skænkede og nejede; Justitsraaden løb det iskoldt ned ad
Ryggen.

»Hvad er dog dette! hvad er dog dette!« sagde han, men
han maatte drikke med dem; de tog ganske artigt fat paa
den gode Mand, han var meget fortvivlet, og da en af dem
sagde, at han var drukken, tvivlede han aldeles ikke paa
Mandens Ord, bad dem bare om at skaffe sig en Droske, og
saa troede de, han talte moskovitisk.

Aldrig havde han været i saa raat og simpelt Selskab;
man skulde tro, at Landet var gaaet tilbage i Hedendømmet,
mente han, »det er det skrækkeligste Øjeblik i mit Liv!« men
i det samme fik han den Tanke, at han vilde bukke sig ned
under Bordet, krybe hen til Døren og saa se til at slippe ud,
men idet han var ved Udgangen, mærkede de andre, hvad
han havde for, de greb ham ved Benene, og da, til hans
gode Lykke, gik Galocherne af, og — med disse, hele
Trylleriet.

Justitsraaden saa ganske tydelig foran sig en klar Lygte
brænde, og bag denne laa en stor Gaard; han kendte den og
Nabogaardene, det var paa Østergade, saaledes som vi alle
kende den, han laa med Benene hen imod en Port, og lige
overfor sad Vægteren og sov.

»Du min Skaber, har jeg ligget her paa Gaden og drømt!«
sagde han. »Ja, det er Østergade! hvor velsignet lys og
broget! Det er dog skrækkeligt, hvor det Glas Punch maa
have virket paa mig!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free