- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
125

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg spaar for Dem, for mig, for Land og Rige!
Nu vil vi se, hvad Kortene kan sige.
                (Og saa satte han Brillerne paa.)
Jo, det er rigtigt! nej! nu maa jeg le!
Oh, gid De kunde komme op at se!
Hvor her er grumme mange Herreblade,
og Hjerter Damer, her er’ hele Rade.
Det sorte der, ja det er Klø’er og Spa’er,
— nu snart et rigtigt Overblik jeg ha’er! —
Spa’er Dame ser jeg der med megen Vægt
har sine Tanker vendt til Ruder Knægt.
Oh, denne Skuen gør mig halv beruset!
Der ligge mange Penge her til Huset,
og fremmede fra Verdens anden Side.
Men det var ikke det, vi vilde vide.
Om Stænderne? Lad se! — ja hen i Tiden!
Men derom er det, man skal læse siden;
hvis nu jeg sladrer, skader jeg jo Bladet,
jeg vil ej tage bort det bedste Ben af Fadet.
Teatret da? — Hver Nyhed? Smagen? Tonen?
Nej, jeg vil staa mig godt med Direktionen.
Min egen Fremtid? Ja, De veed, ens eget,
det ligger os paa Hjertet grumme meget!
Jeg ser! — Jeg kan ej sige, hvad jeg ser,
men De vil høre det, saa snart det sker.
Hvo er vel lykkeligst af os herinde?
Den lykkeligste? Let jeg den skal finde!
Det er jo, — nej, det kan saa let genere, —
ja muligvis vil det bedrøve flere!
Hvo lever længst? Den Dame der, den Herre?
Nej, sige sligt, er endnu meget værre!
Skal jeg da spaa om? — Nej! — Om? Nej! — Om? Nej!
Om — ? Ja til sidst saa veed jeg selv det ej!
Jeg er genert, saa let man een kan krænke!
Nu, jeg vil se da, hvad De tro og tænke,
jeg ved min hele Spaadoms Kraft skal skænke.
De tro? Nej, hvad behager? Rundt omkring
De tro, det ende vil med ingenting,
De veed for vist, De faa kun Klang og Kling.
Saa tier jeg, højstærede Forening,
jeg skylder Dem at have Deres Mening!


Digtet blev ypperligt fremsagt, og Deklamatoren gjorde stor
Lykke. Mellem Tilskuerne var Volontæren fra Hospitalet, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free