Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Knæ, men videre maatte han, ind i det næste Hjerte, dog
endnu hørte han Orgeltonerne, og selv syntes han at være
bleven et nyt og bedre Menneske, følte sig ikke uværdig til
at betræde den næste Helligdom, der viste et fattigt Tagkammer
med en syg Moder; men gennem det aabne Vindue straalede
Guds varme Sol, dejlige Roser nikkede fra den lille Trækasse
paa Taget, og to himmelblaa Fugle sang om barnlig Glæde,
medens den syge Moder nedbad Velsignelsen over Datteren.
Nu krøb han paa Hænder og Fødder gennem en overfyldt
Slagterbod, det var Kød og kun Kød, han stødte paa, det var
Hjertet i en rig, respektabel Mand, hvis Navn vist maa findes
i Vejviseren.
Nu var han i hans Gemalindes Hjerte, det var et gammelt
forfaldent Dueslag; Mandens Portræt blev brugt som Vejrhane,
denne stod i Forbindelse med Dørene, og saaledes gik disse
op og i, saa snart Manden drejede sig.
Derpaa kom han i et Spejlkabinet, som det vi have paa
Slottet Rosenborg, men Spejlene forstørrede i en utrolig Grad.
Midt paa Gulvet sad, som en Dalai-Lama, Personens
ubetydelige Jeg, forbavset ved at se sin egen Storhed.
Herefter troede han sig i et snævert Naalehus, fuldt af
spidse Naale, det er bestemt »Hjertet af en gammel ugift
Jomfru!« maatte han tænke, men det var ikke Tilfældet, det var
en ganske ung Militær med flere Ordener, just, som man
sagde en Mand med Aand og Hjerte.
Ganske fortumlet kom den syndige Volontær ud af det
sidste Hjerte i Rækken, han formaaede ikke at ordne sine
Tanker, men mente, at det var hans alt for stærke Fantasi,
der var løbet af med ham.
»Herre Gud,« sukkede han, »jeg har bestemt Anlæg til at
blive gal! der er ogsaa utilgiveligt hedt herinde! Blodet
stiger mig til Hovedet!« og nu erindrede han sig den store
Begivenhed Aftenen forud, hvorledes hans Hoved havde siddet
fast mellem Jernstængerne ved Hospitalet. »Der har jeg
bestemt faaet det!« mente han. »Jeg maa tage den Ting i Tide.
Et russisk Bad kunde være godt. Gid jeg allerede laa paa
den øverste Hylde!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
