- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
130

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne unge Mand, vi unde ham ret denne lille Spadseretur,
den vilde vistnok være saare velgørende for ham ovenpaa
den megen Sidden. I Begyndelsen gik han kun uden at tænke
paa nogen Ting, derfor havde Galocherne ikke Lejlighed til
at vise deres Tryllekraft.

I Alleen mødte han en bekendt, en ung Digter, der
fortalte ham, at han Dagen efter vilde begynde sin
Sommerrejse.

»Naa, skal De nu af Sted igen!« sagde Kopisten. »De er
da ogsaa et lykkeligt, frit Menneske. De kan flyve, hvorhen
De vil, vi andre har en Lænke om Benet!«

»Men den sidder fast til Brødtræet!« svarede Digteren.
»De behøver ikke at sørge for den Dag i Morgen, og bliver
De gammel, faar De Pension!«

»De har det dog bedst!« sagde Kopisten; »at sidde og
digte, det er jo en Fornøjelse; hele Verden siger Dem
Behageligheder, og saa er De Deres egen Herre! jo, De skulde
prøve at sidde i Retten med de trivielle Sager!«

Digteren rystede med Hovedet, Kopisten rystede ogsaa
med Hovedet, enhver beholdt sin Mening, og saa skiltes de ad.

»Det er et eget Folkefærd, de Poeter!« sagde Kopisten,
»jeg gad nok prøve paa at gaa ind i saadan en Natur, selv
blive en Poet, jeg er vis paa, at jeg ikke skulde skrive
saadanne Klynkevers, som de andre! — — Det er ret en
Foraarsdag for en Digter! Luften er saa usædvanlig klar, Skyerne
saa smukke, og der er en Duft ved det grønne! ja i mange
Aar har jeg ikke følt det som i dette Øjeblik.«

Vi mærke allerede, at han er bleven Digter; iøjnefaldende
var det vel ikke, thi det er en taabelig Forestilling at tænke
sig en Digter anderledes end andre Mennesker; der kan
mellem disse være langt mere poetiske Naturer, end mangen
stor erkendt Digter er det; Forskellen bliver kun, at Digteren
har en bedre aandelig Hukommelse, han kan holde paa
Ideen og Følelsen, til den klart og tydeligt er traadt frem i
Ordet, det kunne de andre ikke. Men at gaa over fra en
Hverdagsnatur til en begavet, er altid en Overgang, og den
havde Kopisten nu gjort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free