Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der sidste Sommer var bragt hertil fra sit varme, duftende
Fædreland, højt at synge.
»Skraalhals!« sagde Fruen og kastede et hvidt
Lommetørklæde over Buret.
»Pipi!« sukkede den, »det var et skrækkeligt Snevejr!«
og med dette Suk tav den.
Kopisten, eller, som Fruen sagde, Markfuglen, kom i et
lille Bur tæt op til Kanarifuglen, ikke langt fra Papegøjen.
Den eneste menneskelige Tirade, Poppedreng kunde
frempludre, og som tit faldt ret komisk, var den: »Nej, lad os
nu være Mennesker!« Alt det øvrige, den skreg, var lige
saa uforstaaeligt som Kanarifuglens Kvidren, kun ikke for
Kopisten, der nu selv var en Fugl; han forstod inderlig
godt Kammeraterne.
»Jeg fløj under den grønne Palme og det blomstrende
Mandeltræ!« sang Kanarifuglen, »jeg fløj med mine Brødre
og Søstre hen over de prægtige Blomster og over den
glasklare Sø, hvor Planterne nikkede paa Bunden. Jeg saa ogsaa
mange dejlige Papegøjer, der fortalte de morsomste Historier,
saa lange og saa mange.«
»Det var vilde Fugle!« svarede Papegøjen, »de havde
ingen Dannelse. Nej, lad os nu være Mennesker! — Hvorfor
ler du ikke? Naar Fruen og alle de fremmede kunne le deraf,
saa kan du ogsaa; det er en stor Mangel ikke at kunne
goutere det morsomme. Nej, lad os nu være Mennesker!«
»Oh, husker du de smukke Piger, som dansede under det
udspændte Telt ved de blomstrende Træer? Husker du de
søde Frugter og den kølende Saft i de vildtvoksende Urter?«
»O, ja!« sagde Papegøjen, »men her har jeg det langt
bedre! jeg har god Mad og en intim Behandling; jeg veed,
jeg er et godt Hoved, og mere forlanger jeg ikke. Lad os nu
være Mennesker! Du er en Digtersjæl, som de kalde det, jeg
har grundige Kundskaber og Vittighed, du har dette Geni,
men ingen Besindighed, gaar op i disse høje Naturtoner, og
derfor dænge de dig til. Det byde de ikke mig, nej, for jeg
har kostet dem noget mere! jeg imponerer med Næbbet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
