- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
135

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan slaa en »Witz! Witz! Witz!« nej, lad os nu være
Mennesker!«

»Oh, mit varme, blomstrende Fædreland!« sang Kanarifuglen,
»jeg vil synge om dine mørkegrønne Træer, om dine
stille Havbugter, hvor Grenene kysse den klare Vandflade,
synge om alle mine glimrende Brødres og Søstres Jubel, hvor
»Ørkenens Plantekilder« [1] gro!«

»Lad dog bare være med de Klynketoner!« sagde Papegøjen.
»Sig noget, man kan le af! Latter er Tegn paa det
højeste aandelige Standpunkt. Se om en Hund eller Hest kan
le! nej, græde kan den, men le, det er alene givet
Menneskene. Ho, ho, ho!« lo Poppedreng og tilføjede sin Witz:
»Lad os nu være Mennesker!«

»Du lille graa danske Fugl,« sagde Kanarifuglen, »du er
ogsaa bleven Fange, der er vist koldt i dine Skove, men der
er dog Frihed, flyv ud! — De har glemt at lukke for dig;
det øverste Vindue staar aabent. Flyv, flyv!«

Og det gjorde Kopisten, vips var han ude af Buret; i det
samme knagede den halvaabne Dør ind til det næste
Værelse, og smidig, med grønne, skinnende Øjne, sneg
Huskatten sig ind og gjorde Jagt paa ham. Kanarifuglen flagrede
i Buret, Papegøjen slog med Vingerne og raabte: »Lad os
nu være Mennesker!« Kopisten følte den dødeligste Skræk og
fløj af Sted igennem Vinduet, over Huse og Gader; til sidst
maatte han hvile sig lidt.

Genboens Hus havde noget hjemligt; et Vindue stod
aabent, han fløj derind, det var hans eget Værelse; han satte
sig paa Bordet.

»Lad os nu være Mennesker!« sagde han uden selv at
tænke paa, hvad han sagde, det var efter Papegøjen, og i
samme Øjeblik var han Kopist, men han sad paa Bordet.

»Gud bevar’os!« sagde han, »hvor er jeg kommen her op
og saaledes falden i Søvn! det var ogsaa en urolig Drøm,
jeg havde. Noget dumt Tøj var den hele Historie!«

*





[1] Cactus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free