Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vare Pragtretterne; selv Vinen havde Afsmag, del var en sand
Mikstur.
Til Natten bleve Kofferterne stillede op for Døren; een af
de rejsende havde Vagt, medens de andre sov; Teologen var
den vagthavende; oh, hvor kvalmt var der ikke herinde;
Heden trykkede, Myggene surrede og stak, miserabili udenfor
klynkede i Søvne.
»Ja, rejse er godt nok!« sukkede Studenten, »havde man
bare intet Legeme! kunde dette hvile, og Aanden derimod
flyve. Hvor jeg kommer, er der et Savn, der trykker Hjertet;
noget bedre end det øjebliklige er det, jeg vil have; ja,
noget bedre, det bedste, men hvor og hvad er det; jeg veed i
Grunden nok, hvad jeg vil, jeg vil til et lykkeligt Maal, det
lykkeligste af alle!«
Og idet Ordet var udtalt, var han i Hjemmet; de lange
hvide Gardiner hang ned for Vinduet, og midt paa Gulvet
stod den sorte Ligkiste, i den laa han i sin stille Dødssøvn,
hans Ønske var opfyldt, Legemet hvilte, Aanden rejste. Pris
ingen lykkelig, før han er i sin Grav, var Solons Ord, her
fornyedes Bekræftelsen.
Ethvert Lig er Udødelighedens Sfinks; heller ikke Sfinksen
her i den sorte Kiste besvarede for os, hvad den levende to
Dage forud havde nedskrevet:
Du stærke Død, din Tavshed vækker Gru!
Dit Spor er jo kun Kirkegaardens Grave.
Skal Tankens Jakobsstige gaa itu?
Staar jeg kun op som Græs i Dødens Have?
Vor største Liden tit ej Verden ser!
Du, som var ene lige til det sidste,
i Verden meget trykker Hjertet mer
end Jorden, som de kaste paa din Kiste!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
