Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den i Stilhed følte, og Gaaseurten saa med et Slags
Ærbødighed op til den lykkelige Fugl, der kunde synge og flyve,
men var slet ikke bedrøvet, fordi den selv ikke kunde det.
»Jeg ser og hører jo!« tænkte den, »Solen skinner paa mig,
og Vinden kysser mig! oh, hvor jeg dog er bleven begavet!«
Inden for Stakittet stod saa mange stive, fornemme
Blomster; jo mindre Duft de havde, desto mere knejsede de.
Pæonerne blæste sig op for at være større end en Rose, men
det er slet ikke Størrelsen, som gør det! Tulipanerne havde
de allersmukkeste Kulører, og det vidste de nok og holdt sig
saa ranke, for at man endnu bedre kunde se dem. De lagde
slet ikke Mærke til den unge Gaaseurt udenfor, men den saa
desto mere paa dem og tænkte: »Hvor de ere rige og
dejlige! ja, dem flyver vist den prægtige Fugl ned til og
besøger! Gud ske Lov, at jeg staar saa nær herved, saa kan
jeg dog faa den Stads at se!« og lige idet den tænkte det,
»kvirrevit!« der kom Lærken flyvende, men ikke ned til
Pæoner og Tulipaner, nej, ned i Græsset til den fattige
Gaaseurt, der blev saa forskrækket af bare Glæde, at den vidste
slet ikke mer, hvad den skulde tænke.
Den lille Fugl dansede rundt omkring den og sang: »Nej,
hvor dog Græsset er blødt! og se, hvilken sød lille Blomst
med Guld i Hjertet og Sølv paa Kjolen!« den gule Prik i
Gaaseurten saa jo ogsaa ud som Guld, og de smaa Blade
rundt om vare skinnende hvide.
Saa lykkelig som den lille Gaaseurt var, nej, det kan
ingen begribe! Fuglen kyssede den med sit Næb, sang
folden og fløj saa igen op i den blaa Luft. Det varede bestemt
et helt Kvarter, før Blomsten kunde komme sig igen. Halv
undselig og dog inderlig fornøjet saa den til Blomsterne inde
i Haven; de havde jo set den Ære og Lyksalighed, der var
vederfaret hende, de maatte jo begribe, hvilken Glæde det
var; men Tulipanerne stod nok engang saa stive som før,
og saa vare de saa spidse i Ansigtet og saa røde, for de havde
ærgret sig. Pæonerne vare ganske tykhovede, bu! det var
godt, at de ikke kunde tale, ellers havde Gaaseurten faaet
en ordentlig Tiltale. Den stakkels lille Blomst kunde nok se,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
