Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at miste Livet, og nu vilde den saa gerne leve, da den skulde
med Græstørven ind i Buret til den fangne Lærke.
»Nej, lad den sidde!« sagde den anden Dreng, »den
pynter saa net!« og saa blev den siddende og kom med ind i
Buret til Lærken.
Men den stakkels Fugl klagede højt over sin tabte Frihed
og slog med Vingerne mod Jerntraadene i Buret; den lille
Gaaseurt kunde ikke tale, ikke sige et trøstende Ord, ihvor
gerne den vilde. Saaledes gik hele Formiddagen.
»Her er intet Vand!« sagde den fangne Lærke, »de ere
alle ude og have glemt mig med en Draabe at drikke! min
Hals er tør og brændende! der er Ild og Is inden i mig, og
Luften er saa tung! Ak, jeg maa dø fra det varme Solskin,
fra det friske grønne, fra al den Dejlighed, Gud har skabt!«
og saa borede den sit lille Næb ned i den kølige Græstørv
for derved at opfriskes lidt; da faldt dens Øjne paa
Gaaseurter og Fuglen nikkede til den, kyssede den med Næbbet
og sagde: »Du maa ogsaa visne herinde, du stakkels lille
Blomst! Dig og den lille grønne Plet Græs har man givet
mig for den hele Verden, jeg havde udenfor! hvert lille
Græsstraa skal være mig et grønt Træ, hvert af dine hvide
Blade en duftende Blomst! ak, I fortælle mig kun, hvor
meget jeg har mistet!«
»Hvo der dog kunde trøste ham!« tænkte Gaaseurten, men
den kunde ikke røre et Blad; dog Duften, som strømmede
ud af de fine Blade, var langt stærkere, end den ellers findes
hos denne Blomst; det mærkede ogsaa Fuglen, og skønt den
forsmægtede af Tørst og i sin Pine rev de grønne Græsstraa
af, rørte den slet ikke Blomsten.
Det blev Aften, og endnu kom ingen og bragte den
stakkels Fugl en Vanddraabe; da strakte den sine smukke
Vinger ud, rystede dem krampagtigt, dens Sang var et vemodigt
Pipi; det lille Hoved bøjede sig hen imod Blomsten, og
Fuglens Hjerte brast af Savn og Længsel; da kunde Blomsten
ikke, som Aftenen forud, folde sine Blade sammen og sove,
den hang syg og sørgende ned mod Jorden.
Først den næste Morgen kom Drengene, og da de saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
