Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sand i en Tekop og sagde, at de kunde lade, som om det
var noget.
Ugen efter satte hun den lille Søster Elisa ud paa
Landet hos nogle Bønderfolk, og længe varede det ikke, før hun
fik Kongen indbildt saa meget om de stakkels Prinser, at
han slet ikke brød sig mere om dem.
»Flyv I ud i Verden og skøt jer selv!« sagde den onde
Dronning, »flyv som store Fugle uden Stemme!« men liun
kunde dog ikke gøre det saa slemt, som hun gerne vilde,
de bleve elleve dejlige vilde Svaner. Med et underligt Skrig
fløj de ud af Slotsvinduerne hen over Parken og Skoven.
Det var endnu ganske tidlig Morgen, da de kom forbi,
hvor Søsteren Elisa laa og sov i Bondens Stue; her
svævede de over Taget, drejede med deres lange Halse og slog
med Vingerne, men ingen hørte eller saa det; de maatte igen
af Sted, højt op mod Skyerne, langt ud i den vide Verden,
der fløj de ud i en stor, mørk Skov, der strakte sig lige ned
til Stranden.
Den stakkels lille Elisa stod i Bondens Stue og legede
med et grønt Blad, andet Legetøj havde hun ikke; og hun
ståk et Hul i Bladet, kiggede derigennem op paa Solen, og
da var det, ligesom om hun saa sine Brødres klare Øjne, og
hver Gang de varme Solstraaler skinnede paa hendes Kind,
tænkte hun paa alle deres Kys.
Den ene Dag gik ligesom den anden. Blæste Vinden
gennem de store Rosenhækker uden for Huset, da hviskede den
til Roserne: »Hvo kan være smukkere end I?« men Roserne
rystede med Hovedet og sagde: »Det er Elisa!« Og sad den
gamle Kone om Søndagen i Døren og læste i sin Psalmebog,
da vendte Vinden Bladene og sagde til Bogen: »Hvo kan
være frommere end du?« — »Det er Elisa!« sagde
Psalmebogen, og det var den rene Sandhed, hvad Roserne og
Psalmebogen sagde.
Da hun var femten Aar, skulde hun hjem; og da
Dronningen saa, hvor smuk hun var, blev hun hende vred og
hadefuld; gerne havde hun forvandlet hende til en vild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
