- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
154

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svane, ligesom Brødrene, men det turde hun ikke straks, da
jo Kongen vilde se sin Datter.

I den tidlige Morgen gik Dronningen ind i Badet, det
var bygget af Marmor og smykket med bløde Hynder og de
dejligste Tæpper, og hun tog tre Skruptudser, kyssede paa
dem og sagde til den ene: »Sæt dig paa Elisas Hoved, naar
hun kommer i Badet, at hun kan blive dorsk som du! Sæt
dig paa hendes Pande,« sagde hun til den anden, »at hun
kan blive styg som du, saa at hendes Fader ikke kender
hende! Hvil ved hendes Hjerte,« hviskede hun til den tredie,
»lad hende faa et ondt Sind, at hun kan have Pine deraf!«
Saa satte hun Skruptudserne ud i det klare Vand, der straks
fik en grønlig Farve, kaldte paa Elisa, klædte hende af og
lod hende stige ned i Vandet, og idet hun dukkede, satte
den ene Skruptudse sig i hendes Haar, den anden paa
hendes Pande og den tredie paa Brystet, men Elisa syntes slet
ikke at mærke det; saa snart hun rejste sig op, flød der
tre røde Valmuer paa Vandet; havde Dyrene ikke været
giftige og kyssede af Heksen, da vare de blevne forvandlede til
røde Roser, men Blomster bleve de dog ved at hvile paa
hendes Hoved og ved hendes Hjerte; hun var for from
og uskyldig til, at Trolddommen kunde have Magt over
hende.

Da den onde Dronning saa det, gned hun hende ind med
Valnødsaft, saa hun blev ganske sortbrun, strøg det smukke
Ansigt over med en stinkende Salve og lod det dejlige Haar
filtre sig; det var umuligt at kende den smukke Elisa igen.

Da derfor hendes Fader saa hende, blev han ganske
forskrækket og sagde, at det var ikke hans Datter; ingen vilde
heller kendes ved hende uden Lænkehunden og Svalerne, men
de vare fattige Dyr og havde ikke noget at sige.

Da græd den stakkels Elisa og tænkte paa sine elleve
Brødre, der alle vare borte. Bedrøvet listede hun sig ud af
Slottet, gik hele Dagen over Mark og Mose ind i den store
Skov. Hun vidste slet ikke, hvor hun vilde hen, men hun
følte sig saa bedrøvet og længtes efter sine Brødre, de vare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free