- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
156

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hud frem igen; da lagde hun alle sine Klæder og gik ud i
det friske Vand; et dejligere Kongebarn, end hun var,
fandtes der ikke i denne Verden.

Da hun igen var klædt og havde flettet sit lange Haar,
gik hun til det sprudlende Væld, drak af sin hule Haand og
vandrede længere ind i Skoven uden selv at vide hvorhen.
Hun tænkte paa sine Brødre, tænkte paa den gode Gud, der
vist ikke vilde forlade hende; han lod de vilde Skovæbler
gro for at mætte den hungrige; han viste hende et saadant
Træ, Grenene bugnede af Frugt, her holdt hun sit
Middagsmaaltid, satte Støtter under dets Grene og gik saa ind i den
mørkeste Del af Skoven. Der var saa stille, at hun hørte sine
egne Fodtrin, hørte hvert lille vissent Blad, der bøjede sig
under hendes Fod; ikke en Fugl var der at se, ikke en
Solstraale kunde trænge igennem de store, tætte Trægrene; de
høje Stammer stod saa nær ved hverandre, at naar hun saa
ligefrem, var det, som om det ene Bjælkegitter, tæt ved det
andet, omsluttede hende; oh, her var en Ensomhed, hun
aldrig før havde kendt.

Natten blev saa mørk; ikke en eneste lille
Sankt-Hans-Orm skinnede fra Mosset, bedrøvet lagde hun sig ned for at
sove; da syntes hun, at Trægrenene oven over hende gik til
Side, og Vor Herre med milde Øjne saa ned paa hende, og
smaa Engle tittede frem over hans Hoved og under hans
Arme.

Da hun vaagnede om Morgenen, vidste hun ikke, om hun
havde drømt det, eller om det virkelig var saa.

Hun gik nogle Skridt fremad, da mødte hun en gammel
Kone med Bær i sin Kurv, den gamle gav hende nogle af
disse. Elisa spurgte, om hun ikke havde set elleve Prinser
ride igennem Skoven.

»Nej,« sagde den gamle, »men jeg saa i Gaar elleve
Svaner med Guldkroner paa Hovedet svømme ned ad Aaen her
tæt ved!«

Og hun førte Elisa et Stykke længere frem til en Skrænt;
neden for denne bugtede sig en Aa; Træerne paa dens
Bredder strakte deres lange, bladfulde Grene over imod hverandre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free