Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være dem; og hun sprang i deres Arme, kaldte dem ved
Navn, og de bleve saa lyksalige, da de saa og kendte deres
lille Søster, der nu var saa stor og dejlig. De lo, og de græd,
og snart havde de forstaaet hverandre, hvor ond deres
Stedmoder havde været imod dem alle.
»Vi Brødre,« sagde den ældste, »flyve som vilde Svaner,
saa længe Solen staar paa Himlen; naar den er nede, faa
vi vor menneskelige Skikkelse; derfor maa vi altid ved
Solnedgang passe paa at have Hvile for Foden, for flyve vi da
oppe mod Skyerne, maa vi, som Mennesker, styrte ned i
Dybet. Her bo vi ikke; der ligger et lige saa skønt Land
som dette hin Side Søen; men Vejen derhen er lang, det
store Hav maa vi over, og der findes ingen Ø paa vor Vej,
hvor vi kunne overnatte, kun en ensom lille Klippe rager
op midt der ude; den er ej større, end at vi Side om Side
kunne hvile paa den; gaar Søen stærkt, saa sprøjter Vandet
højt over os; men dog takke vi vor Gud for den. Der
overnatte vi i vor Skikkelse som Menneske, uden den kunde vi
aldrig gæste vort kære Fædreland, thi to af Aarets længste
Dage bruge vi til vor Flugt. Kun een Gang om Aaret er det
forundt os at besøge vort Fædrenehjem, elleve Dage tør vi
blive her, flyve hen over denne store Skov, hvorfra vi kunne
øjne Slottet, hvor vi bleve fødte, og hvor vor Fader bor, se
det høje Taarn af Kirken, hvor Moder er begravet. — Her
synes vi, Træer og Buske ere i Slægt med os, her løbe de
vilde Heste hen over Sletterne, som vi saa det i vor
Barndom; her synger Kulbrænderen de gamle Sange, vi dansede
efter som Børn, her er vort Fædreland, her drages vi hen,
og her have vi fundet dig, du kære, lille Søster; to Dage
endnu tør vi blive her, saa maa vi bort over Havet til et
dejligt Land, men som ikke er vort Fædreland; hvorledes
faa vi dig med? Vi have hverken Skib eller Baad!«
»Hvorledes skal jeg kunne frelse eder?« sagde Søsteren.
Og de talte sammen næsten den hele Nat, der blev kun
blundet nogle Timer.
Elisa vaagnede ved Lyden af Svanevingerne, der susede
over hende. Brødrene vare igen forvandlede, og de fløj i store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
