- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
166

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over Panden, saa det gjorde ondt; dog der laa en tungere
Ring om hendes Hjerte, Sorgen over hendes Brødre; hun
følte ikke den legemlige Pine. Hendes Mund var stum, et
eneste Ord vilde jo skille hendes Brødre ved Livet, men i
hendes Øjne laa der en dyb Kærlighed til den gode, smukke
Konge, der gjorde alt for at glæde hende. Med hele sit Hjerte
blev hun ham Dag for Dag mere god; oh, at hun turde blot
betro sig til ham, sige ham sin Lidelse, men stum maatte
hun være, stum maatte hun fuldføre sit Værk. Derfor listede
hun sig om Natten fra hans Side, gik ind i det lille
Lønkammer, der var smykket som Hulen, og hun strikkede den
ene Panserskjorte færdig efter den anden; men da hun
begyndte paa den syvende, havde hun ikke mere Hør.

Paa Kirkegaarden vidste hun, de Nælder groede, som hun
skulde bruge, men selv maatte hun plukke dem; hvorledes
skulde hun komme derud.

»Oh, hvad er Smerten i mine Fingre mod den Kval,
mit Hjerte lider!« tænkte hun, »jeg maa vove det! Vor Herre
vil ikke slaa Haanden af mig!« Med en Hjerteangest, som
var det en ond Gerning, hun havde for, listede hun sig i den
maaneklare Nat ned i Haven, gik gennem de lange Alleer, ud
paa de ensomme Gader hen til Kirkegaarden. Der saa hun,
paa en af de bredeste Ligstene sad en Kreds Lamier, hæslige
Hekse, de tog deres Pjalter af, som om de vilde bade sig, og
saa gravede de med de lange, magre Fingre ned i de friske
Grave, tog Ligene frem og aad deres Kød. Elisa maatte
dem tæt forbi, og de fæstede deres onde Øjne paa hende,
men hun læste sin Bøn, samlede de brændende Nælder og
bar dem hjem til Slottet.

Kun et eneste Menneske havde set hende, Erkebiskoppen,
han var oppe, naar de andre sov; nu havde han dog faaet
Ret i hvad han mente: at det ikke var, som det skulde være
med Dronningen; hun var en Heks, derfor havde hun
bedaaret Kongen og det hele Folk.

I Skriftestolen sagde han til Kongen, hvad han havde
set, og hvad han frygtede, og da de haarde Ord kom fra
hans Tunge, rystede de udskaarne Helgenbilleder med Hovedet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free