- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
174

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Benrade af Hvalrosser og Isbjørne laa der, de saa ud som
Kæmpers Arme og Ben med muggen Grønhed. Man skulde
tro, at Solen aldrig havde lyst paa dem. Jeg pustede lidt
til Taagen, for at man kunde se Skuret: det var et Hus,
rejst af Vrag og betrukket med Hvalroshud; Kødsiden vendte
ud, den var fuld af rødt og grønt; paa Taget sad en levende
Isbjørn og brummede. Jeg gik til Stranden, saa paa
Fuglerederne, saa paa de nøgne Unger, der skreg og gabede; da
blæste jeg ned i de tusinde Struber, og de lærte at lukke
Munden. Nederst væltede sig Hvalrosserne som levende
Indvolde eller Kæmpemaddiker med Svinehoveder og alenlange
Tænder!« —

»Du fortæller godt, min Dreng!« sagde Moderen. »Jeg
faar Vandet i Munden ved at høre paa dig!«

»Saa gik det paa Fangst! Harpunen blev sat i
Hvalrossens Bryst, saa den dampende Blodstraale stod som et
Springvand over Isen. Da tænkte jeg ogsaa paa mit Spil,,
jeg blæste op, lod mine Sejlere, de klippehøje Isfjelde, klemme
Baadene inde; huj, hvor man peb, og hvor man skreg, men
jeg peb højere! døde Hvalkroppe, Kister og Tovværk maatte
de pakke ud paa Isen! jeg rystede Snefnuggene om dem og
lod dem i de indeklemte Fartøjer drive Syd paa med
Fangsten for der at smage Saltvand. De komme aldrig mer til
Beeren-Eiland!«

»Saa har du gjort ondt!« sagde Vindenes Moder.

»Hvad godt jeg har gjort, kunne de andre fortælle!«
sagde han, »men der har vi min Broder fra Vesten, ham
kan jeg bedst lide af dem alle sammen, han smager af Søen
og har en velsignet Kulde med sig!«

»Er det den lille Zefyr?« spurgte Prinsen.

»Ja vist er det Zefyr!« sagde den gamle, »men han er
ikke saa lille endda. I gamle Dage var han en smuk Dreng,
men nu er det forbi!«

Han saa ud som en Vildmand, men han havde en
Faldhat paa for ikke at komme til Skade. I Haanden holdt han
en Mahognikølle, hugget i de amerikanske Mahogniskove.
Mindre kunde det ikke være!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:05:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free