- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
178

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tage dig med; jeg tænker nok, det lader sig gøre! men nu
maa du ikke snakke mere, for jeg vil sove!«

Og saa sov de alle sammen.

I den tidlige Morgenstund vaagnede Prinsen og blev ikke
lidt betuttet ved, at han allerede var højt oppe over Skyerne.
Han sad paa Ryggen af Østenvinden, der nok saa ærligt holdt
paa ham; de vare saa højt i Vejret, at Skove og Marker,
Floder og Søer tog sig ud som paa et stort illumineret
Landkort.

»God Morgen!« sagde Østenvinden. »Du kunde ellers gerne
sove lidt endnu, for der er ikke meget at se paa det flade
Land under os. Uden du har Lyst til at tælle Kirker! de
staa som Kridtbrikker nede paa det grønne Bræt.« Det var
Marker og Enge, han kaldte det grønne Bræt.

»Det var uartigt, at jeg ikke fik sagt Farvel til din Moder
og dine Brødre!« sagde Prinsen.

»Naar man sover, er man undskyldt!« sagde Østenvinden,
og derpaa fløj de endnu raskere af Sted; man kunde høre det
paa Toppene af Skovene, naar de foer hen over dem, raslede
alle Grene og Blade; man kunde høre det paa Havet og
Søerne, thi hvor de fløj, væltede Bølgerne højere, og de store
Skibe nejede dybt ned i Vandet som svømmende Svaner.

Mod Aften, da det blev mørkt, saa det morsomt ud med
de store Byer; Lysene brændte dernede, snart her, snart der;
det var ganske, som naar man har brændt et Stykke Papir
og ser de mange smaa Ildgnister, hvor de ere Børn og
gaa fra Skole. Og Prinsen klappede i Hænderne, men
Østenvinden bad ham lade være med det og heller holde sig
fast, ellers kunde han let falde ned og blive hængende paa et
Kirkespir.

Ørnen i de sorte Skove fløj nok saa let, men Østenvinden
fløj lettere. Kosakken paa sin lille Hest jog af Sted over
Sletterne, men Prinsen jog anderledes af Sted.

»Nu kan du se Himalaya!« sagde Østenvinden, »det
eidet højeste Bjerg i Asien; snart skulle vi nu komme til
Paradisets Have!« saa drejede de mere sydligt, og snart duftede
der af Krydderier og Blomster. Figen og Granatæbler vokste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free