- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
182

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end det andet; det var Millioner lykkelige, der smilede og
sang, saa det flød sammen i een Melodi; de allerøverste vare
saa smaa, at de syntes mindre end den mindste Rosenknop,
naar den tegnes som en Prik paa Papiret. Og midt i Salen
stod et stort Træ med hængende, yppige Grene; gyldne Æbler,
store og smaa, hang som Appelsiner mellem de grønne Blade.
Det var Kundskabens Træ, af hvis Frugt Adam og Eva havde
spist. Fra hvert Blad dryppede en skinnende rød Dugdraabe:
det var, som om Træet græd blodige Taarer.

»Lad os nu stige i Baaden!« sagde Feen, »der ville vi nyde
Forfriskninger ude paa det svulmende Vand! Baaden gynger,
kommer dog ikke af Stedet, men alle Verdens Lande glide
forbi vore Øjne.« Og det var underligt at se, hvorledes hele
Kysten bevægede sig, der kom de høje, snebedækte Alper,
med Skyer og sorte Grantræer, Hornet klang saa dybt vemodigt,
og Hyrden jodlede smukt i Dalen. Nu bøjede Banantræerne
deres lange, hængende Grene ned over Baaden, kulsorte Svaner
svømmede paa Vandet, og de sælsomste Dyr og Blomster
viste sig paa Strandbredden; det var Ny Holland, den femte
Verdensdel, der med en Udsigt til de blaa Bjerge gled forbi.
Man hørte Præsternes Sang og saa de vildes Dans til Lyden
af Trommer og Ben Tuber. Ægyptens Pyramider, der ragede
ind i Skyerne, omstyrtede Søjler og Sfinkser, halvt begravede
i Sandet, sejlede forbi. Nordlysene brændte over Nordens
Jøkler, det var et Fyrværkeri, som ingen kunde gøre efter.
Prinsen var saa lyksalig, ja, han saa jo hundrede Gange mere
end hvad vi her fortælle.

»Og altid kan jeg blive her?« spurgte han.

»Det beror paa dig selv!« svarede Feen. »Dersom du ikke,
som Adam, lader dig friste til at gøre det forbudne, da kan
du altid blive her!«

»Jeg skal ikke røre Æblerne paa Kundskabens Træ!« sagde
Prinsen. »Her er jo tusinde Frugter, skønne som de!«

»Prøv dig selv, og er du ikke stærk nok, saa følg med
Østenvinden, som bragte dig; han flyver nu tilbage og kommer
her ej i hundrede Aar; den Tid vil paa dette Sted gaa for
dig, som var det kun hundrede Timer, men det er en lang
Tid for Fristelsen og Synden. Hver Aften, naar jeg gaar fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free