- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
188

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sabel, der var besat med Guldpenge, og dem kunde han
især bruge.

Nu fløj han bort, købte sig en ny Slaabrok og sad saa
ude i Skoven og digtede paa et Eventyr; det skulde være
færdigt til om Lørdagen, og det er ikke saa let endda.

Saa var han færdig, og saa var det Lørdag.

Kongen, Dronningen og hele Hoffet ventede med Tevand
hos Prinsessen. Han blev saa nydeligt modtagen.

»Vil De saa fortælle et Eventyr!« sagde Dronningen, »et,
som er dybsindigt og belærende!«

»Men som man dog kan le af!« sagde Kongen.

»Ja nok!« sagde han og fortalte; det maa man nu høre
godt efter.

»Der var engang et Bundt Svovlstikker, de vare saa
overordentlig stolte paa det, fordi de vare af høj Herkomst; deres
Stamtræ, det vil sige, det store Fyrretræ, de hver var en lille
Pind af, havde været et stort, gammelt Træ i Skoven.
Svovlstikkerne laa nu paa Hylden mellem et Fyrtøj og en gammel
Jerngryde, og for dem fortalte de om deres Ungdom. »Ja,
da vi vare paa den grønne Gren,« sagde de, »da vare vi
rigtignok paa en grøn Gren; hver Morgen og Aften
Diamantte, det var Duggen, hele Dagen havde vi Solskin, naar
Solen skinnede, og alle de smaa Fugle maatte fortælle os
Historier. Vi kunde godt mærke, at vi ogsaa vare rige, for
Løvtræerne de vare kun klædte paa om Sommeren, men vor
Familie havde Raad til grønne Klæder baade Sommer og
Vinter. Men saa kom Brændehuggerne, det var den store
Revolution, og vor Familie blev splittet ad; Stamherren flk
Plads som Stormast paa et prægtigt Skib, der kunde sejle
Verden rundt, dersom det vilde; de andre Grene kom andre
Steder, og vi have nu det Hverv at tænde Lyset for den
nedrige Mængde; derfor ere vi fornemme Folk komne her i
Køkkenet.«

»Ja, jeg har det nu paa en anden Maade!« sagde
Jerngryden, som Svovlstikkerne laa ved Siden af. »Lige fra jeg
kom ud i Verden, er jeg skuret og kogt mange Gange! Jeg
sørger for det solide og er egentlig talt den første her i Huset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free