- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
190

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det. »Maa jeg saa blive bekranset!« sagde Ildklemmen, og
det blev hun.

»Det er dog kun Pøbel!« tænkte Svovlstikkerne.

Nu skulde Temaskinen synge, men den var forkølet, sagde
den, den kunde ikke, uden den var i Kog, men det var af
bar Fornemhed; den vilde ikke, uden naar den stod paa Bordet
inde hos Herskabet.

Henne i Vinduet sad en gammel Pennefjer, som Pigen
plejede at skrive med; der var ikke noget mærkværdigt ved
den, uden at den var dyppet alt for dybt i Blækhuset, men
deraf var nu den stor paa det. »Vil Temaskinen ikke synge,«
sagde den, »saa kan den lade være! udenfor hænger i et Bur
en Nattergal, den kan synge, den har rigtignok ikke lært
noget, men det vil vi ikke tale ondt om i Aften!«

»Jeg finder det højst upassende,« sagde Tekedlen, der var
Køkkensanger og Halvsøster til Temaskinen, »at saadan en
fremmed Fugl skal høres! Er det patriotisk? Jeg vil lade
Torvekurven dømme!«

»Jeg ærgrer mig kun!« sagde Torvekurven, »jeg ærgrer
mig saa inderligt, som nogen kan tænke sig! er det en
passende Maade at tilbringe Aftenen paa? vilde det ikke være
rigtigere at sætte Huset paa den rette Ende? Enhver skulde
da komme paa sin Plads, og jeg vilde styre hele Kodillen.
Det vilde blive noget andet!«

»Ja, lad os gøre Spetakel!« sagde de alle sammen. I det
samme gik Døren op. Det var Tjenestepigen, og saa stod de
stille, ingen sagde et Muk; men der var ikke en Potte, uden at
den jo nok vidste, hvad den kunde gøre, og hvor fornem den
var; »ja, naar jeg havde villet,« tænkte de, »saa skulde det
rigtignok blevet en munter Aften!«

Tjenestepigen tog Svovlstikkerne, gjorde Ild med dem —
Gud bevar’ os, hvor de spruttede og brændte i Lue.

»Nu kan da enhver,« tænkte de, »se, at vi ere de første!
hvilken Glans vi have; hvilket Lys!« — og saa vare de
brændt ud.«

»Det var et dejligt Eventyr!« sagde Dronningen, »jeg følte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free