- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
195

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Hør paa mig og ikke paa dem,« sagde Storkemoderen.
»Efter den store Manøvre flyve vi til de varme Lande, oh,
saa langt herfra, over Bjerge og Skove. Til Ægypten flyve vi,
hvor der er trekantede Stenhuse, der gaa i en Spids op over
Skyerne, de kaldes Pyramider og ere ældre, end nogen Stork
kan tænke sig. Der er en Flod, som løber over, saa Landet
bliver til Mudder. Man gaar i Mudder og spiser Frøer.«

»Oh!« sagde alle Ungerne.

»Ja! der er saa dejligt! inan gør ikke andet end spise
hele Dagen, og imedens vi har det saa godt, er i dette Land
ikke et grønt Blad paa Træerne; her er saa koldt, saa Skyerne
fryse i Stykker og falde ned i smaa, hvide Lapper!« det var
Sneen, hun mente, men hun kunde jo ikke forklare det
tydeligere.

»Fryse saa ogsaa de uartige Drenge i Stykker?« spurgte
Storkeungerne.

»Nej, i Stykker fryse de ikke! men de ere nær ved det
og maa sidde inde i den mørke Stue og kukkelure; I kunne
derimod flyve om i fremmed Land, hvor der er Blomster og
varmt Solskin!«

Nu var der allerede gaaet nogen Tid, og Ungerne vare saa
store, at de kunde staa op i Reden og se vidt omkring, og
Storkefaderen kom flyvende hver Dag med pæne Frøer, smaa
Snoge og alt det Storkeslikkeri, han kunde finde; oh, det saa
morsomt ud, hvor han gjorde Kunster for dem. Hovedet lagde
han lige om paa Halen, Næbbet knebrede han med, som var
det en lille Skralde, og saa fortalte han dem Historier, alle
sammen fra Sumpen.

»Hør, nu maa I lære at flyve!« sagde en Dag
Storkemoderen, og saa maatte alle fire Unger ud paa Tagryggen;
oh, hvor de dinglede! hvor de balancerede med Vingerne og
vare dog nær ved at falde ned!

»Se nu paa mig!« sagde Moderen, »saaledes skulle I holde
Hovedet! saaledes skulle I sætte Benene! een, to! een to! det
er det, som skal hjælpe jer frem i Verden!« saa fløj hun et
lille Stykke, og Ungerne, de gjorde et lille kluntet Hop, bums!
der laa de, for de vare tunge i Livet.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free