- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
196

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Jeg vil ikke flyve!« sagde den ene Unge og krøb ned i
Reden igen, »jeg bryder mig ikke om at komme til de varme
Lande!«

»Vil du da fryse ihjel her, naar det bliver Vinter? skulle
Drengene komme og hænge og brænde og stege dig? nu
kalder jeg paa dem!«

»O nej!« sagde Storkeungen, og saa hoppede den igen paa
Taget ligesom de andre; den tredie Dag kunde de ordentlig
flyve lidt, og saa troede de, at de kunde ogsaa sidde og hvile
paa Luften; det vilde de, men bums! der dumpede de; saa
maatte de til at røre Vingerne igen. Nu kom Drengene nede
paa Gaden og sang deres Vise:

»Storke, Storke Steje!«


»Skulle vi flyve ned og hugge deres Øjne ud?« sagde
Ungerne.

»Nej, lad være med det!« sagde Moderen, »hør bare efter
mig, det er meget vigtigere! een, to, tre! nu flyve vi højre
om! een, to, tre! nu venstre om Skorstenen! — se, det var
meget godt! det sidste Slag med Vingerne var saa nydeligt og
rigtigt, at I skulle faa Lov at komme i Sumpen med mig i
Morgen! der komme flere nette Storkefamilier med deres Børn,
lad mig nu se, at mine ere de pæneste, og saa at I knejse,
det ser godt ud, og det giver Anseelse!«

»Men skulle vi da ikke have Hævn over de uartige Drenge?«
spurgte Storkeungerne.

»Lad dem skrige hvad de ville! I flyve dog med Skyerne,
komme til Pyramidernes Land, naar de maa fryse og ikke
have et grønt Blad eller et sødt Æble.«

»Ja, hævnes ville vi!« hviskede de til hverandre, og saa
blev der igen ekserceret.

Af alle Drengene paa Gaden var ingen værre til at synge
Spottevisen end just han, som havde begyndt, og det var en
ganske lille en, han var nok ikke mere end seks Aar;
Storkeungerne troede rigtignok, at han var hundrede Aar, for han
var jo saa meget større end deres Moder og Fader, og hvad
vidste de om, hvor gamle Børn og store Mennesker kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:05:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free