Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tirsdag.
Saa snart Hjalmar var i Seng, rørte Ole Lukøje med
sin lille Troldsprøjte ved alle Møblerne i Stuen, og straks
begyndte de at snakke, og alle sammen snakkede de om sig
selv, undtagen Spyttebakken, der stod tavs og ærgrede sig
over, at de kunde være saa forfængelige kun at tale om
sig selv, kun at tænke paa sig selv og slet ikke at have
Tanke for den, der dog stod saa beskeden i Krogen og lod
sig spytte paa.
Der hang over Kommoden et stort Maleri i en forgyldt
Ramme; det var et Landskab, man saa høje, gamle Træer,
Blomster i Græsset og et stort Vand med en Flod, der løb om
bag Skoven, forbi mange Slotte, langt ud i det vilde Hav.
Ole Lukøje rørte med sin Troldsprøjte ved Maleriet, og
saa begyndte Fuglene derinde at synge, Træernes Grene
bevægede sig, og Skyerne tog ordentlig Flugt, man kunde se
deres Skygge hen over Landskabet.
Nu løftede Ole Lukøje den lille Hjalmar op mod
Rammen, og Hjalmar ståk Benene ind i Maleriet, lige ind
i det høje Græs, og der stod han; Solen skinnede mellem
Træernes Grene ned paa ham. Han løb hen til Vandet, satte
sig i en lille Baad, der laa; den var malet rød og hvid,
Sejlene skinnede som Sølv, og seks Svaner, alle med
Guldkroner nede om Halsen og en straalende blaa Stjerne paa
Hovedet, trak Baaden forbi de grønne Skove, hvor Træerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0207.html