- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
215

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er den dejligste Husaruniform! en Kappe af sort Fløjl flyver
hag ud over Hesten! se, hvor han rider i Galop.«

Og Hjalmar saa, hvorledes den Ole Lukøje red af
Sted og tog baade unge og gamle Folk op paa Hesten; nogle
satte han for paa, og andre satte han bag paa, men altid
spurgte han først: »Hvorledes staar det med Karakterbogen?«
— »Godt!« sagde de alle sammen; »ja, lad mig selv se!« sagde
han, og saa maatte de vise ham Bogen, og alle de, som
havde »Meget godt« og »Udmærket godt«, kom for paa
Hesten og fik den dejlige Historie at høre, men de, som
havde »Temmelig godt« og »Maadeligt«, de maatte bag
paa og fik den fæle Historie; de rystede og græd, de vilde
springe af Hesten, men de kunde det slet ikke, thi de vare
lige straks voksede fast til den.

»Men Døden er jo den dejligste Ole Lukøje!« sagde
Hjalmar, »ham er jeg ikke bange for!«

»Det skal du heller ikke være!« sagde Ole Lukøje, »se
bare til, at du har en god Karakterbog!«

»Ja, det er lærerigt!« mumlede Oldefaderens Portræt,
»det hjælper dog, man siger sin Mening!« og saa var han
fornøjet.

Se, det er Historien om Ole Lukøje! nu kan han selv
i Aften fortælle dig noget mere.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free