- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
217

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor Prinsessen gik og legede »komme fremmede« med sine
Hofdamer; de bestilte ikke andet; og da hun saa de store
Foderaler med Foræringerne i, klappede hun i Hænderne
af Glæde.

»Bare det var en lille Missekat!« sagde hun, — men saa
kom den dejlige Rose.

»Nej, hvor den er nydelig gjort!« sagde alle Hofdamerne.

»Den er mere end nydelig!« sagde Kejseren, »den er pæn!«

Men Prinsessen følte paa den, og saa var hun færdig at
græde.

»Fy Papa!« sagde hun, »den er ikke kunstig, den er
virkelig!«

»Fy!« sagde alle Hoffolkene, »den er virkelig!«

»Lad os nu først se, hvad der er i det andet Foderal, før
vi blive vrede!« mente Kejseren, og saa kom Nattergalen frem;
den sang da saa dejligt, at man lige straks ikke kunde sige
noget ondt om den.

»Superbe! charmant!« sagde Hofdamerne, for de
snakkede alle sammen Fransk, den ene værre end den anden.

»Hvor den Fugl minder mig om højsalig Kejserindens
Spilledaase!« sagde en gammel Kavaler; »ak ja! det er ganske
den samme Tone, det samme Foredrag!«

»Ja!« sagde Kejseren, og saa græd han som et lille Barn.

»Jeg skulde dog ikke tro, den er virkelig!« sagde
Prinsessen.

»Jo, det er en virkelig Fugl!« sagde de, som havde
bragt den.

»Ja, lad saa den Fugl flyve,« sagde Prinsessen, og hun
vilde paa ingen Maade tillade, at Prinsen kom.

Men han lod sig ikke forknytte; han smurte sig i Ansigtet
med brunt og sort, trykkede Kasketten ned om Hovedet og
bankede paa.

»God Dag, Kejser!« sagde han, »kunde jeg ikke komme
i Tjeneste her paa Slottet?«

»Ja, her er saa mange, som søge!« sagde Kejseren; »men
lad mig se! — jeg trænger til een, som kan passe Svinene!
for dem have vi mange af!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free