- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
232

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg har aldrig for hørt den nævne!« sagde Kavaleren,
»jeg skal søge den, jeg skal finde den!« —

Men hvor var den at finde? Kavaleren løb op og ned
ad alle Trapper, gennem Sale og Gange, ingen af alle dem,
han traf paa, havde hørt tale om Nattergalen, og Kavaleren
løb igen til Kejseren og sagde, at det vist maatte være en
Fabel af dem, der skrev Bøger. »Deres kejserlige Majestæt
skal ikke tro, hvad der skrives! det er Opfindelser og noget,
som kaldes den sorte Kunst!«

»Men den Bog, hvori jeg har læst det,« sagde Kejseren,
»er sendt mig fra den stormægtige Kejser af Japan, og saa
kan det ikke være Usandhed. Jeg vil høre Nattergalen! den
skal være her i Aften! den har min højeste Naade! og
kommer den ikke, da skal hele Hoffet dunkes paa Maven, naar
det har spist Aftensmad!«

»Tsing-pe!« sagde Kavaleren og løb igen op og ned ad
alle Trapper, gennem alle Sale og Gange; og det halve Hof
løb med, for de vilde ikke gerne dunkes paa Maven. Der var
en Spørgen efter den mærkelige Nattergal, som hele Verden
kendte, men ingen ved Hoffet.

Endelig traf de en lille, fattig Pige i Køkkenet. Hun
sagde: »O Gud, Nattergalen! den kender jeg godt! ja, hvor
den kan synge! hver Aften har jeg Lov til at bringe lidt
Levninger fra Bordet hjem til min stakkels syge Moder, hun
bor nede ved Stranden; og naar jeg saa gaar tilbage, er træt
og hviler i Skoven, saa hører jeg Nattergalen synge! jeg faar
Vandet i Øjnene derved, det er, ligesom om min Moder
kyssede mig!«

»Lille Kokkepige!« sagde Kavaleren, »jeg skal skaffe hende
fast Ansættelse i Køkkenet og Lov til al se Kejseren spise,
dersom Hun kan føre os lil Nattergalen, for den er tilsagt
til i Aften.«

Og saa drog de alle sammen ud i Skoven, hvor
Nattergalen plejede at synge; det halve Hof var med. Som de
allerbedst gik, begyndte en Ko at brøle.

Oh!« sagde Hofjunkerne, »nu har vi den! der er dog en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free