- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
234

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stillede op i Gangene; der var en Løben og en Trækvind,
inen saa klang just alle Klokkerne, man kunde ikke høre
Ørenlyd.

Midt inde i den store Sal, hvor Kejseren sad, var der
stillet en Guldpind, og paa den skulde Nattergalen sidde!
hele Hoffet var der, og den lille Kokkepige havde faaet Lov
at staa bag ved Døren, da hun nu havde Titel af virkelig
Kokkepige. Alle vare de i deres største Pynt, og alle saa de
paa den lille graa Fugl, som Kejseren nikkede til.

Og Nattergalen sang saa dejligt, at Kejseren fik Taarer i
Øjnene, Taarerne trillede ham ned over Kinderne, og da sang
Nattergalen endnu smukkere, det gik ret til Hjertet; og
Kejseren var saa glad, og han sagde, at Nattergalen skulde have
hans Guldtøffel at bære om Halsen. Men Nattergalen takkede,
den havde allerede faaet Belønning nok.

»Jeg har set Taarer i Øjnene paa Kejseren, det er mig
den rigeste Skat! en Kejsers Taarer har en forunderlig Magt!
Gud veed, jeg er nok belønnet!« og saa sang den igen med
sin søde, velsignede Stemme.

»Det er det elskeligste Koketteri, jeg kender!« sagde
Damerne rundt om, og saa tog de Vand i Munden for al
klukke, naar nogen talte til dem; de troede da ogsaa at være
Nattergale; ja, Lakajerne og Kammerpigerne lod melde, at
ogsaa de vare tilfredse, og det vil sige meget, thi de ere de
allervanskeligste at gøre til Pas. Jo, Nattergalen gjorde
rigtignok Lykke.

Den skulde nu blive ved Hoffet, have sit eget Bur, samt
Frihed til at spadsere ud to Gange om Dagen og een Gang
om Natten. Den fik tolv Tjenere med, alle havde de et
Silkebaand om Benet paa den og holdt godt fast. Der var slet
ingen Fornøjelse ved den Tur.

Hele Byen talte om den mærkværdige Fugl, og mødte to
hinanden, saa sagde den ene ikke andet end: »Nat —!« og
den anden sagde »gal!« og saa sukkede de og forstod
hinanden, ja, elleve Spekhøkerbørn bleve opkaldte efter den,
men ikke een af dem havde en Tone i Livet. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free