Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den var bedre end den virkelige Nattergal, ikke blot hvad
Klæderne angik og de mange dejlige Diamanter, men ogsaa
indvortes.
»Thi ser De, mine Herskaber, Kejseren fremfor alle! hos
den virkelige Nattergal kan man aldrig beregne, hvad der vil
komme, men hos Kunstfuglen er alt bestemt! saaledes bliver
det og ikke anderledes! man kan gøre Rede for det, man kan
sprætte den op og vise den menneskelige Tænkning,
hvorledes Valserne ligge, hvorledes de gaa, og hvordan det ene
følger af det andet —!«
»Det er ganske mine Tanker!« sagde de alle sammen, og
Spillemesteren fik Lov til, næste Søndag, at vise Fuglen frem
for Folket; de skulde ogsaa høre den synge, sagde Kejseren;
og de hørte den, og de bleve saa fornøjede, som om de havde
drukket sig lystige i Tevand, for det er nu saa ganske
kinesisk, og alle sagde da: »Oh!« og stak i Vejret den Finger,
man kalder »Slikpot«, og saa nikkede de; men de fattige
Fiskere, som havde hørt den virkelige Nattergal, sagde: »Det
klinger smukt nok, det ligner ogsaa, men der mangler noget,
jeg veed ikke hvad!«
Den virkelige Nattergal var forvist fra Land og Rige.
Kunstfuglen havde sin Plads paa en Silkepude tæt ved
Kejserens Seng; alle de Foræringer, den havde faaet, Guld
og Ædelstene, laa rundt omkring den, og i Titel var den
stegen til »Højkejserlig Natbord-Sanger«, i Rang Nummer
eet til venstre Side, for Kejseren regnede den Side for at
være mest fornem, paa hvilken Hjertet sad, og Hjertet sidder
lil venstre ogsaa hos en Kejser. Og Spillemesteren skrev fem
og tyve Bind om Kunstfuglen; det var saa lærd og saa langt,
og med de allersværeste kinesiske Ord, og alle Folk sagde,
at de havde læst og forstaaet det, for ellers havde de jo
været dumme og vare da blevne dunkede paa Maven.
Saaledes gik der et helt Aar: Kejseren, Hoffet og alle de
andre Kinesere kunde udenad hvert lille Kluk i Kunstfuglens
Sang, men just derfor syntes de nu allerbedst om den; de
kunde selv synge med, og det gjorde de. Gadedrengene sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
