Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»zizizi! klukklukkluk! og Kejseren sang det — ! jo, det var
bestemt dejligt!
Men en Aften, som Kunstfuglen bedst sang, og Kejseren
laa i Sengen og hørte paa den, sagde det »svup!« inden i
Fuglen; der sprang noget: »snurrrr!« alle Hjulene løb rundt,
og saa stod Musikken.
Kejseren sprang straks ud af Sengen og lod sin Livlæge
kalde, men hvad kunde han hjælpe! saa lod de Urmageren
hente, og efter megen Tale og megen Seenefter fik han
Fuglen nogenlunde i Stand, men han sagde, at der maatte spares
meget paa den, thi den var saa forslidt i Tappene, og det
var ikke muligt at sætte ny, saaledes at det gik sikkert med
Musikken. Det var en stor Bedrøvelse! kun een Gang om
Aaret turde man lade Kunstfuglen synge, og det var strengt
nok endda; men saa holdt Spillemesteren en lille Tale med
de svære Ord og sagde, at det var lige saa godt som før, og
saa var det lige saa godt som før.
Nu vare fem Aar gaaede, og hele Landet fik en rigtig
stor Sorg, thi de holdt i Grunden alle sammen af deres
Kejser: nu var han syg og kunde ikke leve, sagde man, en ny
Kejser var allerede valgt, og Folk stod ude paa Gaden og
spurgte Kavaleren, hvorledes det var med deres Kejser.
»P!« sagde han og rystede paa Hovedet.
Kold og bleg laa Kejseren i sin store, prægtige Seng, hele
Hoffet troede ham død, og enhver af dem løb hen for at
hilse paa den ny Kejser; Kammertjenerne løb ud for at snakke
om det, og Slotspigerne havde stort Kaffeselskab. Rundt om
i alle Sale og Gange var lagt Klæde, for at man ikke skulde
høre nogen gaa, og derfor var der saa stille, saa stille. Men
Kejseren var endnu ikke død; stiv og bleg laa han i den
prægtige Seng med de lange Fløjls Gardiner og de tunge
Guldkvaster; højt oppe stod et Vindue aabent, og Maanen
skinnede ind paa Kejseren og Kunstfuglen.
Den stakkels Kejser kunde næsten ikke trække Vejret, det
var, ligesom om der sad noget paa hans Bryst; han slog
Øjnene op, og da saa han, at det var Døden, der sad paa
hans Bryst og havde taget hans Guldkrone paa, og holdt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
