Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Husker du det?« og saa fortalte de ham saa meget, saa at
Sveden sprang ham ud af Panden.
»Det har jeg aldrig vidst!« sagde Kejseren; »Musik, Musik,
den store kinesiske Tromme!« raabte han, »at jeg dog ikke
skal høre alt det, de sige!«
Og de blev ved, og Døden nikkede ligesom en Kineser
ved alt, hvad der blev sagt.
»Musik, Musik!« skreg Kejseren. »Du lille, velsignede
Guldfugl! syng dog, syng! jeg har givet dig Guld og
Kostbarheder, jeg har selv hængt dig min Guldtøffel om Halsen,
syng dog, syng!«
Men Fuglen stod stille, der var ingen til at trække den
op, og ellers sang den ikke; men Døden blev ved at se paa
Kejseren med sine store, tomme Øjehuler, og der var saa
stille, saa skrækkeligt stille.
Da lød i det samme, tæt ved Vinduet, den dejligste Sang;
det var den lille, levende Nattergal, der sad paa Grenen
udenfor; den havde hørt om sin Kejsers Nød og var derfor
kommen at synge ham Trøst og Haab; og alt som den sang,
bleve Skikkelserne mere og mere blege, Blodet kom raskere
og raskere i Gang i Kejserens svage Legeme, og Døden selv
lyttede og sagde: »Bliv ved, lille Nattergal! bliv ved!«
»Ja, vil du give mig den prægtige Guldsabel! ja, vil du
give mig den rige Fane! vil du give mig Kejserens Krone!«
Og Døden gav hvert Klenodie for en Sang, og Nattergalen
blev ved endnu at synge, og den sang om den stille
Kirkegaard, hvor de hvide Roser gro, hvor Hyldetræet dufter, og
livor det friske Græs vædes af de efterlevendes Taarer; da
fik Døden Længsel efter sin Have og svævede, som en kold,
hvid Taage, ud af Vinduet.
»Tak, Tak!« sagde Kejseren, »du himmelske lille Fugl,
jeg kender dig nok! Dig har jeg jaget fra mit Land og Rige,
og dog har du sunget de onde Syner fra min Seng, faaet
Døden fra mit Hjerte! Hvorledes skal jeg lønne dig?«
»Du har lønnet mig!« sagde Nattergalen; »jeg har faaet
Taarer af dine Øjne, første Gang jeg sang, det glemmer jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
