- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
243

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Ja, kan jeg stole paa det?« sagde Bolden.

»Gid jeg aldrig faa Pisk, om jeg lyver!« svarede Toppen.

»De taler meget godt for Dem!« sagde Bolden, »men jeg
kan dog ikke, jeg er saa godt som halvt forlovet med en
Svale; hver Gang jeg gaar til Vejrs, stikker den Hovedet ud
af Reden og siger: »Vil De? vil De?« og nu har jeg indvortes
sagt Ja, og det er saa godt som en halv Forlovelse; men jeg
lover Dem, jeg skal aldrig glemme Dem!«

»Ja, det skal stort hjælpe!« sagde Toppen, og saa talte de
ikke til hinanden.

Næste Dag blev Bolden tagen frem; Toppen saa, hvor
den foer højt op i Luften, ligesom en Fugl, man kunde til
sidst slet ikke øjne den; hver Gang kom den tilbage igen,
men gjorde altid et højt Spring, naar den rørte Jorden; og
det kom enten af Længsel, eller fordi den havde en Prop i
Livet. Den niende Gang blev Bolden borte og kom ikke
mere igen; og Drengen søgte og søgte, men borte var den.

»Jeg veed nok, hvor den er!« sukkede Toppen, »den er
i Svalereden og er gift med Svalen!«

Jo mere Toppen tænkte derpaa, desto mere indtagen blev
han i Bolden; just fordi han ikke kunde faa hende, derfor
tog Kærligheden til; at hun havde taget en anden, det var det
aparte ved det; og Toppen dansede rundt og snurrede, men altid
tænkte den paa Bolden, der i Tanken blev kønnere og kønnere.
Saaledes gik mange Aar–og saa var det en gammel Kærlighed.

Og Toppen var ikke ung mere — —! men saa blev den
en Dag hel og holden forgyldt; aldrig havde den set saa dejlig
ud: den var nu en Guldtop og sprang, saa det snurrede efter.
Jo, det var noget! men med eet sprang den for højt, og —
borte var den!

Man søgte og søgte, selv nede i Kælderen, den var dog
ikke til at finde.

— — Hvor var den?

Den var sprungen i Skarnfjerdingen, hvor der laa alle Slags,
Kaalstokke, Fejeskarn og Grus, der var faldet ned fra Tagrenden.

»Nu ligger jeg rigtignok godt; her kan snart Forgyldningen
gaa af mig; og hvad det er for nogle Prakkere, jeg er kommen


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free