- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
246

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Endelig knagede det ene Æg efter det andet; »pip! pip!«
sagde det, alle Æggeblommerne vare blevne levende og ståk
Hovederne ud.

»Rap! rap!« sagde hun, og saa rappede de sig, alt hvad
de kunde, og saa til alle Sider under de grønne Blade, og
Moderen lod dem se, saa meget de vilde, for det grønne er
godt for Øjnene.

»Hvor dog Verden er stor!« sagde alle Ungerne; thi de
havde nu rigtignok ganske anderledes Plads, end da de laa
inde i Ægget.

»Tror I, det er hele Verden!« sagde Moderen; »den strækker
sig langt paa den anden Side Haven, lige ind i Præstens Mark;
men der har jeg aldrig været! — I ere her dog vei alle
sammen!« og saa rejste hun sig op: »Nej, jeg har ikke alle!
det største Æg ligger der endnu; hvor længe skal det vare!
nu er jeg snart ked af det!« og saa lagde hun sig igen.

»Naa, hvorledes gaar det?« sagde en gammel And, som
kom for at gøre Visit.

»Det varer saa længe med det ene Æg!« sagde Anden,
som laa; »der vil ikke gaa Hul paa det! men nu skal du
se de andre! de ere de dejligste Ællinger, jeg har set! de
ligne alle sammen deres Fader, det Skarn! han kommer ikke
og besøger mig.«

»Lad mig se det Æg, der ikke vil revne!« sagde den
gamle. »Du kan tro, at det er et Kalkunæg! Saaledes er
jeg ogsaa bleven narret engang, og jeg havde min Sorg og
Nød med de Unger, for de ere bange for Vandet, skal jeg
sige dig! jeg kunde ikke faa dem ud! jeg rappede og
snappede, men det hjalp ikke! — Lad mig se Ægget! jo, det
er et Kalkunæg! lad du det ligge og lær de andre Børn at
svømme!«

»Jeg vil dog ligge lidt paa det endnu!« sagde Anden;
»har jeg nu ligget saa længe, saa kan jeg ligge Dyrehavstiden
med!«

»Vær saa god!« sagde den gamle And, og saa gik hun.

Endelig revnede det store Æg. »Pip! pip!« sagde Ungen
og væltede ud; han var saa stor og styg. Anden saa paa ham:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free