- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
247

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Det er da en forfærdelig stor Ælling den!« sagde hun; »ingen
af de andre se saaledes ud! det skulde dog vel aldrig være en
Kalkunkylling! naa, det skal vi snart komme efter! I Vandet
skal han, om jeg saa selv maa sparke ham ud!«

Næste Dag var det et velsignet, dejligt Vejr; Solen skinnede
paa alle de grønne Skræpper. Ællingemoderen med hele sin
Familie kom frem nede ved Kanalen. Plask! sprang hun i
Vandet. »Rap! rap!« sagde hun, og den ene Ælling plumpede
ud efter den anden; Vandet slog dem over Hovedet, men de
kom straks op igen og flød saa dejligt; Benene gik af sig
selv, og alle vare de ude, selv den stygge, graa Unge
svømmede med.

»Nej, det er ingen Kalkun!« sagde hun; »se, hvor dejligt
den bruger Benene, hvor rank den holder sig! det er min
egen Unge! I Grunden er den dog ganske køn, naar man rigtig
ser paa den! rap! rap! — kom nu med mig, saa skal jeg føre
jer ind i Verden og præsentere jer i Andegaarden, men hold
jer altid nær ved mig, at ingen træder paa jer, og tag jer i
Agt for Katten!«

Og saa kom de ind i Andegaarden. Der var en skrækkelig
Støj derinde, thi der var to Familier, som sloges om et
Aalehoved, og saa fik dog Katten det.

»Se, saaledes gaar det til i Verden!« sagde Ællingemoderen
og slikkede sig om Snabelen, for hun vilde ogsaa have
Aalehovedet. »Brug nu Benene!« sagde hun, »se, at I kunne
rappe jer, og nej med Halsen for den gamle And derhenne;
hun er den fornemste af alle dem her! hun er af spansk
Blod, derfor er hun svær, og I ser, hun har en rød Klud om
Benet! det er noget overordentlig dejligt og den største
Udmærkelse, nogen And kan faa, det betyder saa meget, at man
ikke vil af med hende, og at hun skal kendes af Dyr og af
Mennesker! — Rap jer! — ikke ind til Bens! en velopdragen
Ælling sætter Benene vidt fra hinanden ligesom Fader og
Moder! se saa! nej nu med Halsen og sig: Rap!«

Og det gjorde de; men de andre Ænder rundt om saa
paa dem og sagde ganske højt: »Se saa! nu skal vi have det
Slæng til! ligesom vi ikke vare nok alligevel; og fy, hvor den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:05:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free