Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Ællingen sad i Krogen og var i daarligt Humør; da
kom den til at tænke paa den friske Luft og Solskinnet; den
fik saadan en forunderlig Lyst til at flyde paa Vandet, til
sidst kunde den ikke lade være, den maatte sige det til Hønen.
»Hvad gaar der af dig?« spurgte hun. »Du har ingen Ting
at bestille, derfor komme de Nykker over dig! Læg Æg eller
spind, saa gaa de over!«
»Men det er saa dejligt at flyde paa Vandet!« sagde
Ællingen, »saa dejligt at faa det over Hovedet og dukke ned
paa Bunden!«
»Ja, det er nok en stor Fornøjelse!« sagde Hønen, »du er
nok bleven gal! Spørg Katten ad, han er den klogeste, jeg
kender, om han holder af at flyde paa Vandet eller dykke
ned! jeg vil ikke tale om mig. — Spørg selv vort Herskab,
den gamle Kone, klogere end hun er der ingen i Verden! tror
du, hun har Lyst til at flyde og faa Vand over Hovedet?«
»I forstaa mig ikke!« sagde Ællingen.
»Ja, forstaa vi dig ikke, hvem skulde saa forstaa dig! Du
vil dog vel aldrig være klogere end Katten og Konen, for
ikke at nævne mig! Skab dig ikke, Barn! og tak du din
Skaber for alt det gode, man har gjort for dig! Er du ikke
kommen i en varm Stue og har en Omgang, du kan lære
noget af, men du er et Vrøvl, og det er ikke morsomt at
omgaas dig! mig kan du tro! jeg mener dig det godt, jeg
siger dig Ubehageligheder, og derpaa skal man kende sine
sande Venner! se nu bare til, at du lægger Æg og lærer at
spinde eller gnistre!«
»Jeg tror, jeg vil gaa ud i den vide Verden!« sagde
Ællingen.
»Ja, gør du det!« sagde Hønen.
Og saa gik Ællingen; den flød paa Vandet, den dykkede
ned, men af alle Dyr var den overset for sin Grimhed.
Nu faldt Efteraaret paa, Bladene i Skoven bleve gule og
brune, Blæsten tog fat i dem, saa de dansede omkring, og
oppe i Luften saa der koldt ud; Skyerne hang tunge med
Hagel og Snefnug, og paa Gærdet stod Ravnen og skreg
»av! av!« af bare Kulde, ja, man kunde ordentlig fryse, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
