- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
253

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man tænkte derpaa; den stakkels Ælling havde det rigtignok
ikke godt.

En Aften, Solen gik saa velsignet ned, kom der en hel
Flok dejlige, store Fugle ud af Buskene, Ællingen havde aldrig
set nogle saa smukke, de vare ganske skinnende hvide med lange,
smidige Halse; det var Svaner, de udstødte en ganske
forunderlig Lyd, bredte deres prægtige, lange Vinger ud og fløj
bort fra de kolde Egne til varmere Lande, til aabne Søer; de
steg saa højt, saa højt, at den grimme, lille Ælling blev saa
forunderlig til Mode; den drejede sig rundt i Vandet ligesom
et Hjul, rakte Halsen højt op i Luften efter dem og udstødte
et Skrig saa højt og forunderligt, at den selv blev bange derved.
Oh, den kunde ikke glemme de dejlige Fugle, de lykkelige
Fugle, og saa snart den ikke længer øjnede dem, dukkede
den lige ned til Bunden, og da den kom op igen, var den
ligesom ude af sig selv. Den vidste ikke, hvad Fuglene hed,
ikke hvor de fløj hen, men dog holdt den af dem, som den
aldrig havde holdt af nogen; den misundte dem slet ikke, hvor
kunde det falde den ind at ønske sig en saadan Dejlighed, den
vilde være glad, naar bare dog Ænderne vilde have taalt den
imellem sig; — det stakkels grimme Dyr!

Og Vinteren blev saa kold, saa kold; Ællingen maatte
svømme om i Vandet for at holde det fra at fryse rent til;
men hver Nat blev Hullet, hvori den svømmede, smallere og
smallere; det frøs, saa det knagede i Isskorpen; Ællingen
maatte altid bruge Benene, at Vandet ikke skulde lukkes; til
sidst blev den mat, laa ganske stille og frøs saa fast i Isen.

Tidlig om Morgenen kom en Bondemand, han saa den,
gik ud og slog med sin Træsko Isen i Stykker og bar den saa
hjem til sin Kone. Der blev den livet op.

Børnene vilde lege med den, men Ællingen troede, at de
vilde gøre den Fortræd, og foer i Forskrækkelse lige op i
Mælkefadet, saa at Mælken skvulpede ud i Stuen; Konen
skreg og slog Hænderne i Vejret, og da fløj den i Truget,
hvor Smørret var, og saa ned i Meltønden og op igen; naa,
hvor den kom til at se ud! Konen skreg og slog efter den
med Ildklemmen, og Børnene løb hverandre over Ende for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free