- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
254

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fange Ællingen, og de lo, og de skreg; — godt var det, at
Døren stod aaben, ud foer den imellem Buskene i den
nysfaldne Sne — der laa den ligesom i Dvale.

Men det vilde blive alt for bedrøveligt at fortælle al den
Nød og Elendighed, den maatte prøve i den haarde Vinter
— — den laa i Mosen mellem Rørene, da Solen igen
begyndte at skinne varmt; Lærkerne sang — det var dejligt
Foraar.

Da løftede den paa een Gang sine Vinger, de bruste
stærkere end før og bar den kraftigt af Sted; og før den ret
vidste det, var den i en stor Have, hvor Æbletræerne stod i
Blomster, hvor Syrenerne duftede og hang paa de lange,
grønne Grene lige ned imod de bugtede Kanaler. Oh, her var
saa dejligt, saa foraarsfriskt! og lige foran, ud af Tykningen,
kom tre dejlige, hvide Svaner; de bruste med Fjerene og flød
saa let paa Vandet. Ællingen kendte de prægtige Dyr og blev
betagen af en forunderlig Sørgmodighed.

»Jeg vil flyve hen til dem, de kongelige Fugle! og de vil
hugge mig ihjel, fordi jeg, der er saa styg, tør nærme mig
dem; men det er det samme! bedre at dræbes af dem end
at nappes af Ænderne, hugges af Hønsene, sparkes af Pigen,
der passer Hønsegaarden, og lide ondt om Vinteren!« og den
fløj ud i Vandet og svømmede hen imod de prægtige Svaner,
disse saa den og skød med brusende Fjer hen imod den.
»Dræb mig kun!« sagde det stakkels Dyr og bøjede sit Hoved
ned mod Vandfladen og ventede Døden, — men hvad saa
den i det klare Vand? Den saa under sig sit eget Billed, men
den var ikke længer en kluntet, sortgaa Fugl, styg og fæl,
den var selv en Svane.

Det gør ikke noget at være født i Andegaarden, naar man
kun har ligget i et Svaneæg!

Den følte sig ordentlig glad over al den Nød og
Genvordighed, den havde prøvet; nu skønnede den just paa sin Lykke,
paa al den Dejlighed, der hilsede den. — Og de store Svaner
svømmede rundt omkring den og strøg den med Næbbet.

I Haven kom der nogle smaa Børn, de kastede Brød og
Korn ud i Vandet, og den mindste raabte:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free