- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
258

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Hvorhen skulle de?« spurgte Grantræet. »De ere ikke
større end jeg, der var endogsaa eet, der var meget mindre;
hvorfor beholdt de alle deres Grene? Hvor køre de hen?«

»Det vide vi! det vide vi!« kvidrede Graaspurvene. »Vi
have nede i Byen kigget ind ad Ruderne! vi vide, hvor de
køre hen! Oh, de komme til den største Glans og Herlighed,
der kan tænkes! Vi have kigget ind ad Vinduerne og set, at
de blive plantede midt i den varme Stue og pyntede med de
dejligste Ting, baade forgyldte Æbler, Honningkager, Legetøj
og mange Hundrede Lys!«

»Og saa —?« spurgte Grantræet og bævede i alle Grene.
»Og saa? Hvad sker saa?«

»Ja, mere have vi ikke set! Det var mageløst!«

»Mon jeg er blevet til for at gaa denne straalende Vej?«
jublede Træet. »Det er endnu bedre end at gaa over Havet!
Hvor jeg lider af Længsel! Var det dog Jul! nu er jeg høj
og udstrakt som de andre, der førtes af Sted sidste Aar! —
Oh, var jeg alt paa Vognen! var jeg dog i den varme Stue
med al den Pragt og Herlighed! og da —? Ja, da kommer
noget endnu bedre, endnu skønnere, hvorfor skulle de ellers
saaledes pynte mig! der maa komme noget endnu større,
endnu herligere —! men hvad? Oh, jeg lider! jeg længes! jeg
veed ikke selv, hvorledes det er med mig.«

»Glæd dig ved mig!« sagde Luften og Sollyset; »glæd dig
ved din friske Ungdom ude i det fri!«

Men det glædede sig slet ikke; det vokste og vokste, Vinter
og Sommer stod det grønt; mørkegrønt stod det; Folk, som
saa det, sagde: »Det er et dejligt Træ;« og ved Juletid blev
det fældet først af alle. Øksen hug dybt igennem Marven,
Træet faldt med et Suk hen ad Jorden, det følte en Smerte,
en Afmagt, det kunde slet ikke tænke paa nogen Lykke, det
var bedrøvet ved at skilles fra Hjemmet, fra den Plet, hvor
det var skudt frem; det vidste jo, at det aldrig mere saa de
kære, gamle Kammerater, de smaa Buske og Blomster rundt
om, ja, maaske ikke engang Fuglene. Afrejsen var slet ikke
noget behageligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free