- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
263

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Det er en overmaade daarlig Historie! kan De ingen med
Flæsk og Tællelys? Ingen Spisekammerhistorier?«

»Nej!« sagde Træet.

»Ja, saa skal De have Tak!« sagde Rotterne og gik ind til
deres.

De smaa Mus bleve til sidst ogsaa borte, og da sukkede
Træet: »Det var dog ganske rart, da de sad omkring mig, de
vævre Smaamus, og hørte, hvad jeg fortalte! Nu er ogsaa
det forbi! — men jeg skal huske at fornøje mig, naar jeg nu
tages frem igen!«

Men naar skete det? — Jo! det var en Morgenstund, da
kom der Folk og rumsterede paa Loftet. Kasserne bleve
flyttede, Træet blev trukket frem; de kastede det rigtignok lidt
haardt mod Gulvet, men straks slæbte en Karl det hen imod
Trappen, hvor Dagen skinnede.

»Nu begynder Livet igen!« tænkte Træet; det følte den
friske Luft, den første Solstraale, — og nu var det ude i
Gaarden. Alt gik saa hurtigt, Træet glemte rent at se paa sig
selv, der var saa meget at se rundt om. Gaarden stødte op
til en Have, og alt blomstrede derinde; Roserne hang saa
friske og duftende ud over det lille Rækværk, Lindetræerne
blomstrede, og Svalerne fløj om og sagde: »Kvirre-virre-vit,
min Mand er kommen!« men det var ikke Grantræet, de
mente.

»Nu skal jeg leve!« jublede det og bredte sine Grene vidt
ud; ak, de vare alle visne og gule; det var i Krogen mellem
Ukrudt og Nælder, at det laa. Guldpapirsstjernen sad endnu
oppe i Toppen og glimrede i det klareste Solskin.

I Gaarden legede et Par af de lystige Børn, der ved
Juletid havde danset om Træet og været saa glade ved det. En
af de mindste foer hen og rev Guldstjernen af.

»Se, hvad der sidder endnu paa det ækle, gamle Juletræ!«
sagde han og trampede paa Grenene, saa de knagede under
hans Støvler.

Og Træet saa paa al den Blomsterpragt og Friskhed i
Haven, det saa paa sig selv, og det ønskede, at det var blevet
i sin mørke Krog paa Loftet; det tænkte paa sin friske Ungdom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free